Gå til indhold

Logo, læring i øjenhøjde

Velkommen til Læring i øjenhøjde

Læring i øjenhøjde er en serie digitale undervisningsforløb i fagene dansk, matematik og idræt. Forløbene har fokus på inklusion og kan anvendes direkte i klassen.

Der er foreløbig fire forløb, dansk, punktlæsere (indskoling), dansk, nedsat syn (indskoling) matematik, geometri (mellemtrin) og idræt, boldspil (mellemtrin)

Læring i øjenhøjde er resultatet af et projekt med formålet at understøtte inkluderende undervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed. Synscenter Refsnæs, har i samarbejde med Center For Undervisningsmidler ved Professionsskolen Absalon og Sensus ApS, udarbejdet de fire undervisningsforløb. Formålet er at inspirere lærere og pædagoger, som arbejder med elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed, til også at skabe deres egne løsninger, der matcher de lokale forhold og som giver eleverne de bedste muligheder for at deltage fagligt og socialt i skolens hverdag.

De fire undervisningsforløb indeholder alle en generel vejledning, som beskriver de formelle rammer samt didaktiske og synspædagogiske overvejelser for undervisningen samt en fagspecifik forløbsbeskrivelse og en række tilhørende instruktionsvideoer og inspirerende podcasts.

Projektet er gennemført med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler for undervisning.