Inkluderende undervisningsforløb i faget dansk - punktlæsende elever

Ifølge den danske folkeskolelov (Folkeskoleloven, 2024) har alle elever – herunder elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed – ret til at deltage i den almindelige undervisning på lige vilkår med deres jævnaldrende, medmindre særlige behov nødvendiggør andre løsninger. Dette fremgår tillige af Artikel 24 i FN’s handicapkonvention (FN, 2009), som Danmark tiltrådte i 2009.

Folkeskoleloven bygger på et inklusionsprincip, hvor udgangspunktet er, at elever så vidt muligt undervises i den almindelige klasse. I § 3, stk. 2 fremgår det, at elever med behov for støtte skal tilbydes specialpædagogisk bistand – men dette er sekundært i forhold til målet om fuld deltagelse i den almindelige undervisning. Man kan søge yderligere information om dette i Børne- og undervisningsministeriets Regler om inklusion (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024).

For elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed indebærer dette, at de har ret til at modtage undervisning i almenklassen sammen med andre elever, hvis det er muligt med passende tilpasninger. Det er først, når tilpasning af undervisningen og brug af hjælpemidler ikke er tilstrækkeligt til at sikre et tilfredsstillende udbytte, at specialundervisning bliver aktuelt.

Skolen er forpligtet til at foretage de nødvendige tilpasninger, så eleven kan deltage i den almindelige undervisning. Dette omfatter bl.a. brug af digitale og optiske hjælpemidler, anvendelse af tilgængelige undervisningsmaterialer i eksempelvis punktskrift, forstørret tekst og lydfiler, undervisningsdifferentiering og støtte fra synskonsulenter, og anvendelse af tilgængelige digitale platforme og prøver. Desuden kan det omfatte tilknytning af en støtteperson. I forhold til brugen af en støtteperson bemærkes det, at det fortsat er den ansvarlige faglærer, som har ansvaret for at undervise alle elever i klassen, og at ansvaret for tilrettelæggelse og undervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed ikke bør overdrages til støttepersonen.

Disse foranstaltninger skal sikre, at eleven kan deltage i undervisningen på lige fod med andre.

Alle kommuner har således pligt til at give alle elever et grundskoletilbud med henblik på, at den enkelte har et godt grundlag til videre uddannelse. I den forbindelse er det skolelederen på den enkelte skole, som har ansvaret for at vurdere hvorledes skolen kan imødekomme en elevs eventuelle særlige behov, ligesom lederen er ansvarlig for at skolen tilrettelægger et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning.

For at kunne imødekomme dette i forhold til elever med alvorlig synsnedsættelse forudsætter det, at de enkelte skoler iværksætter en højt specialiseret synsfaglig indsats. Dette er nødvendigt for at sikre, at eleven med alvorlig synsnedsættelse, kan deltage i fagrækken og obligatoriske emner samt prøver.

Alle skoler har mulighed for at trække på lokale synskonsulenter, ligesom Synscenter Refsnæs, Det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed, kan bistå med materialeproduktion, rådgivning og relevante kurser.

Når der er en punktlæsende elev i klassen, er det vigtigt, at læreren forholder sig åbent og nysgerrigt til, hvad denne elev har brug for, så eleven kan deltage i undervisningen så vidt muligt på lige fod med de andre i klassen. Erfaringen viser, at det efterhånden vil blive en vane at medtænke elevens særlige behov, og dette vil helt sikkert have en betydning for elevens mod på at deltage i den fælles klasseundervisning.

I dette materiale anvendes forskellige betegnelser for elever, der af forskellige årsager og i forskelligt omfang ikke kan anvende synet i undervisningen. Nedenfor følger en forklaring af tre centrale betegnelser for disse elever:

• Betegnelsen ”elever med alvorlig synsnedsættelse” betyder, at eleven har en betydelig reduktion i synsevnen, der påvirker elevens evne til at deltage i undervisningen, leg og sociale aktiviteter. Afhængigt af graden af synsnedsættelse, vil eleven eksempelvis have problemer med at læse normal tekststørrelse, læse tekster med lave kontraster, se detaljer på afstand eller genkende ansigter selvom de anvender briller eller kontaktlinser.
• Betegnelsen ”elever med blindhed” betyder, at eleven ikke kan anvende synet til at navigere i dagligdagens aktiviteter. Disse elever vil have brug for støtte, særligt indlærte teknikker og hjælpemidler.

For elever med blindhed er det helt fundamentalt at man lærer at læse og skrive punktskrift, ligesom elever med alvorlig synsnedsættelse kan have behov for at lære punktskrift.

• Betegnelsen “punktlæsende elev” betyder, at eleven flydende kan læse sammenhængende tekster i punktskrift. I dette materiale beskrives eleven som “den punktlæsende elev” fordi det på sigt er det, der er målet med den tilgang til punktindlæring, som er anvendt i dette forløb.
En anden betegnelse for personer, som bruger punktskrift, er “punktbrugere”. Disse personer kan anvende punktskrift til at orientere sig via afmærkning på punktskrift eksempelvis i hjemmet eller i skolen. De personer kan muligvis genkende enkelte tegn eller ordbilleder og kan således eksempelvis spille spil, som er tilpasset med taktile afmærkninger, finde og adskille ting, der er mærket med punktskrift eller stave sig igennem enkeltord.

Udtrætning og behov for pauser hos punktlæsende elever

Qua det manglende syn har punktlæsende elever reduceret mulighed for at indhente information i omverden og om sig selv i verden. De må derfor bruge de øvrige sanser som kompensation og de har brug for synskompenserende indsatser for at tilegne sig de informationer, som ellers er tilgængelige via synet. At finde alternative veje tager ofte ekstra tid, kræver mere energi og kan medføre forsinket perceptuel udvikling. Det betyder, at eleverne ofte vil være på overarbejde, hvilket medfører en generel uro og udtrætning i nervesystemet. Det kan eksempelvis blive sværere at finde løsninger, at motivere sig selv og holde sig i gang, ligesom det kan blive sværere at overskue andre elever og deltage aktivt i læringsfællesskabet. Se også Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år (Social- og Boligstyrelsen, 2020, s. 12, 14 og 63), samt The association between visual impairment and fatigue: a systematic review and meta-analysis of observational studies (Scharkel et al, 2019).

Som lærer til en punktlæsende elev er det derfor nødvendigt at have fokus på symptomer på overbelastning hos eleven og på at skabe balance mellem ny læring og pauser.

For at mindske udtrætning er der en række anbefalinger til praksis:

• Inddrag fællesaktiviteter, hvor den punktlæsende elev er mindre på overarbejde.
• Arbejd i temaer på tværs af fag.
• Tag udgangspunkt i et emne.
• Undgå unødvendige ting i klassen/mindsk rod omkring eleven.
• Inddrag direkte sansninger som lyd, føle, lugte, smage, bevægelse.
• Giv eleven mulighed for at forberede sig på nogle aktiviteter – så eleven er med på, hvad der skal ske.

Desuden bør læreren være opmærksom på at skabe mulighed for pauser i skoledagen. En pause kan være mange ting og det er vigtigt, at der udarbejdes en plan for pauseaktiviteter for eleven:

• Varighed (korte, mellemlange og lange pauser).
• Typer (eksempelvis bevægelse eller ro).
• Hvad holder eleven af?
• Evaluering af effekt i forhold til pauseaktiviteter og om planen skal ændres.
• Fokus på markører for udtrætning.
• Belastning i forhold til energitilførsel

Eksempler på pauser kan være:

• Gynge
• Lave egne historier (på lydoptager)
• Lytte til historie / lydbog eller egne optagelser
• Gætte dyrelyde (kan gøres med andre fra klassen og alene)
• Lydlotto
• En kasse med sansestimulerende ting, dufte og evetuelt lyde
• Taktile spil
• Afslapning (sidde eller ligge ned)

Man kan eventuelt søge råd og vejledning om udtrætning og pauser hos elevens lokale synskonsulent. Se desuden Sammen om punktskrift (DTHS og Synscenter Refsnæs, 2025).

Punktskrift og synskompenserende hjælpemidler

For elever med så alvorlig synsnedsættelse, at de ikke kan læse almindelig skrevet tekst (i fagsprog kaldet sortskrift, trykt tekst eller visuel tekst), er punktskrift en vigtig adgang til et skriftsprog, som giver eleven mulighed for at deltage i læring, uddannelse og aktivitet.

Punktskrift er et taktilt skriftsprog, hvor de enkelte bogstaver, tal og tegn er angivet som følbare punkter. En punktskriftfigur består af seks eller otte punkter ordnet i to søjler med enten tre eller fire rækker. Punktskrift med seks punkter kaldes sekspunkt; tilsvarende kaldes punktskrift med otte punkter for ottepunkt. Man skelner mellem fuldskrift og forkortet punktskrift. I fuldskrift er der en stor grad af overensstemmelse mellem almindelige trykte bogstaver og punktskriften, idet man dog stadig anvender de samme tegn for de første 10 bogstaver og de 10 cifre (et særligt taltegn anvendes til at angive at der er tale om et tal og ikke bogstaver). I forkortet punktskrift anvender man tillige et eller flere punkttegn for hyppigt forekommende ord og orddele, hvorved punktskriftteksten reduceres. Sekspunkt giver mulighed for 64 forskellige kombinationer, og anvendes ofte til almindelig tekst og noder. Ottepunkt giver mulighed for 256 forskellige kombination og anvendes bl.a. til matematik. Punktskrift kan printes på papir, vises på et punktskriftdisplay forbundet til en computer eller smartphone, eller læses på et punktskriftapparat. Man kan skrive punktskrift på de fleste moderne computere og smartphones med eller uden et punktskrifttastatur, ligesom man kan oversætte almindelige tekst til punktskrift ved hjælp af indbyggede funktioner eller oversættelsesrobotten RoboBraille.org. Man kan også skrive punktskrift ved hjælp af en mekanisk Perkins-maskine, særlige labelmaskiner (punkt-Dymo), eller med en simpel pren og prentavle.

Det er derfor afgørende med et taktilt læringsmiljø, som faglæreren i samarbejde med den lokale synskonsulent understøtter med særligt tilrettelagte materialer. Punktskrift og synskompenserende hjælpemidler bliver i denne forbindelse særligt vigtige, hvis inklusionen af den punktlæsende elev i den almene undervisning skal lykkes.

Det anbefales at barnet, der er eller vil blive punktlæser, tidligt introduceres til taktilt materiale inklusive punktskrift i leg og specialpædagogisk indsats og læring. Ligeledes anbefaler Synscenter Refsnæs, at punktskrift introduceres samtidigt med, at børn uden alvorlige synsnedsættelser møder skriftsproget. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne etablerer et punktskriftsmiljø omkring barnet i hjem, dagtilbud og skole.

Rammesætning af undervisningen - en vej til læring

Rammesætningen af undervisningen har betydning for, om punktlæsende elever lærer effektivt. God rammesætning betyder, at eleverne får den nødvendige støtte og struktur.

Nøglepunkter for god rammesætning:

Planlægning og evaluering

• Klare, realistiske mål. Sæt tydelige og konkrete læringsmål for både den kortsigtede og langsigtede læring. Et kortsigtet mål kan eksempelvis være, at eleven skal kunne skelne og sortere bogstavbrikkerne (introduceres senere) i vokaler, konsonanter og forkortelser ved at mærke på markeringerne på brikkerne. Et mere langsigtet mål kan være, at eleven skal kunne navne og lyde på bogstaverne. Evaluer regelmæssigt for at justere målene efter elevens udvikling.
• Struktureret undervisningsplan. Lav en detaljeret, progressiv undervisningsplan, der inkluderer gentagelse og forstærkning af tidligere lærte færdigheder. Undervisningsplanen bør tage højde for den enkelte elevs udvikling og skal derfor kunne differentieres og individualiseres inden for rammerne.

Valg af metoder og aktiviteter

• Brug af sensoriske metoder. Inddrag en kombination af auditive, visuelle og taktile elementer i undervisningsaktiviteterne. Det kan eksempelvis være brug af lydoptagelser og/eller genstande, der understøtter emnet. Når visuelle elementer inddrages i undervisningen, skal disse oversættes med verbal beskrivelse for den punktlæsende elev og gerne understøttes yderligere af auditive og taktile elementer.
• Træning af finmotorik og taktilsans. Integrer aktiviteter, der forbedrer elevens taktile sans, eksempelvis ved at udforske genstande, overflader og relieffer, stable klodser, lyne lynlåse, klippe med saks, knappe knapper, håndtering af små objekter mv. Finmotorik og taktilsans er essentielt for udvikling af taktile afkodningsfærdigheder, som anvendes, når en elev skal lære at læse med fingrene.
• Brug af kropslige aktiviteter. Integrer aktiviteter hvor kroppen inddrages til at understøtte elevens erfaringer og læring.
• Brug af IKT-værktøjer. Inddrag teknologiske hjælpemidler, der giver eleven adgang til at læse og skrive digitalt med et elektronisk punktdisplay, naviger på en computer, smartphone eller tablet skærmlæserprogram eller læse og skrive med lyd og tale-til-tekst. Man kan søge råd og vejledning omkring IKT for punktlæsende elever hos den lokale synskonsulent.

Samarbejde omkring eleven

• Samarbejde og interaktion mellem eleverne. Integrerer aktiviteter, hvor eleverne skal samarbejde og interagere med hinanden. Således styrkes læringsfællesskabet i klassen, eleverne kan lære af hinanden og deres engagement øges.
• Teamsamarbejde. Viden- og erfaringsdeling i teamet omkring den punktlæsende elevs aktuelle læringsmål og brug af IKT, kan fremme elevens punktindlæring. Inddrag nøglepunkter for god rammesætning i elevens øvrige fag, og gør elevens punktindlæring til et fælles ansvar i teamet.
• Forældresamarbejde. Inddrag forældrene i de aktuelle læringsmål og giv dem værktøjer til at understøtte deres barns læring derhjemme.
• Lærerkvalifikationer. Lærere og øvrigt fagpersonale omkring den punktlæsende elev bør have de rette kvalifikationer til at understøtte punkskriftsindlæringen. Søg råd og vejledning hos den lokale synskonsulent, der kender til mulighederne for kurser for medarbejdere, som underviser punktlæsende elever.

Det fysiske læringsmiljø

Et godt fysisk læringsmiljø understøtter den tilsigtede læring. Skab et organiseret fysisk miljø, hvor materialer og hjælpemidler er lette at finde og bruge for lærere og den punktlæsende elev.

Indretning af klasserummet

• Ting har faste pladser og der er god orden, så der er let adgang til tingene - efter endte aktiviteter kan oprydning og organisering ligeledes inddrages som en læringsaktivitet.
• Markeringer med punktskrift på alle tænkelige genstande samt hylder, borde, stole mv. Markeringer kan eksempelvis laves med en punkt-Dymo eller med Manillamærker, der præges på en Perkins-maskine eller en pren-tavle. Det hjælper bl.a. den punktlæsende elev til mere selvstændighed, ligesom det sikrer eksponering og gentagelser. Desuden kan mærkningen fremme læreres og kammeraters kendskab til og respekt for punktskrift som skriftsprog.
• Det er med til at skabe tryghed og selvtillid hos den punktlæsende elev, hvis der er faste arbejdsstationer i klassen - det gælder både almindelige pladser, værkstedsstationer, gruppestationer mv. Med en fast struktur for pladser og stationer, kan eleven selv finde sin gruppe, sit værksted og sin plads.

Opmærksomhedspunkter ved læsning, skrivning og bevægelse

Forskellige typer af aktiviteter kræver forskellige opmærksomheder i forhold til den punktlæsende elev.

Læseaktiviteter

• Punktlæsning kræver god orden og plads omkring den punktlæsende elev, da tekster og materialer ofte fylder mere og det kan være svært for den punktlæsende elev at finde rundt i tingene, hvis der er rod og unødvendige elementer på bordet.
• Skridsikkert underlag, så bogen ikke glider rundt.
• Roligt og trygt arbejdsmiljø.
• Tilpas udfordrende tekster, der er relevante og motiverende for eleven.
• Eventuelt elektronisk punktapparat med tastatur og punktskriftdisplay, hvor klassens tekster kan indlæses via USB eller Google Drev og læses på punktdisplay.

Skriveaktiviteter

• Let tilgængelige skriveredskaber - eksempelvis bogstavbrikker, elektronisk punktapparat, punkt-Dymo, Perkins-maskine.
• Punktpapir (kraftigt A4-papir 160g), Dymo-tape, Manilla-mærker, magnettavler med bogstavbrikker.
• Roligt og trygt arbejdsmiljø.
• Relevante og motiverende skriveopgaver med udgangspunkt i opdagende skrivning.

Bevægelsesaktiviteter

• God plads uden farlige forhindringer og/eller et område, som eleven er vant til at orientere sig i.
• Genstande som understøtter aktiviteten og giver den punktlæsende elev noget konkret at forholde sig til - eksempelvis samtale-/aktivitetskort, en terning, stole, reb, sjippetove, hulahopringe eller kegler til at afgrænse området for aktiviteten, lyd til aktiviteter, hvor eleverne skal finde hinanden (genstande der laver lyde eller ved at eleverne eksempelvis klapper sig på maven, knipser med fingrene eller siger en bogstavlyd.
• En makker, som den punktlæsende elev kan bevæge sig sammen med eller i forhold til.
• Et trygt miljø uden forstyrrende lyde og anden støj, som ikke understøtter aktiviteten.
• Opdeling af klassen i mindre grupper.

Dette materiale indeholder viden og inspiration til, hvordan man som dansklærer kan tilrettelægge klasseundervisning i dansk, som også tilgodeser den punktlæsende elev. Vær i den forbindelse opmærksom på, at man altid har mulighed for at få rådgivning og vejledning hos elevens lokale synskonsulent.

Materialet omfatter tillige tre instruktionsvideoer – “Punktlæsning - grundlæggende teknikker” – med grundlæggende viden om teknik ved læsning af punktskrift:

• Video et: Afkodningsteknik ved punktlæsning 
• Video to: Teknikker for linjeskift ved punktlæsning
• Video tre: Skabe overblik over bogen som punktlæser

Endelig indeholder materialet podcasten Danskundervisning og inklusion af elever med alvorlig synsnedsættelse i materialet. 

I materialerne findes svar på mange af de spørgsmål, der naturligt vil opstå, når man i den almene undervisning skal inkludere en punktlæsende elev. Det er godt at have materialernes viden og tips for øje i det daglige arbejde, og når man fremadrettet skal planlægge undervisningsforløb til sine elever.

Til at understøtte dette undervisningsforløb kan man hos Synscenter Refsnæs bestille dansk punktkassen, som indeholder følgende materialer til udlån:

• Bogen ”Kim og mus” fra serien Læs lydret (Solvang, 2010), samt vejledning hertil.
• Genstande/Konkreter
• En Kim figur
• En mus
• To køer
• En so/gris
• Fire trolde: En med tøj, en uden tøj, en med pels og en stentrold.
• En kogle
• Tre magnettavler
• En samling magnetiske bogstavbrikker med bogstaver og forkortelser i punktskrift og sortskrift.
• En beskrivelse af de magnetiske bogstavbrikker.
• ”Ylle, Dylle, Dolle”-digt.

Desuden indeholder punktkassen følgende materialer, som kan beholdes:

• Punktalfabeter.
• Alfabetoversigt med illustrationer.
• Punktforkortelsesoversigter.
• Brikker med troldetema til vendespil.
• QR-koder til videomaterialer.

Materialet kan bestilles i Synscenter Refsnæs’ Mediatek.

Nedenfor findes yderligere information om hvorledes man fremadrettet kan arbejde med valg af læremidler og aktiviteter, når man planlægger undervisning, der også tilgodeser den punktlæsende elev.

For at kunne tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning for den punktlæsende elev, er der i denne vejledning udarbejdet skemaer, der kan anvendes til at kvalificere valg af læremidler og aktiviteter.

Skemaerne tager udgangspunkt i tre læremiddeltyper, repræsentationsformer og refleksioner over inddragelse af kompenserende læremidler til den punktlæsende elev. Desuden gennemgås støttebehov i forhold til at kunne deltage i undervisningen med de valgte læremidler.

De tre læremiddeltyper

Helt overordnet kan læremidler inddeles i tre kategorier:

• Didaktiske læremidler
• Funktionelle læremidler
• Semantiske læremidler

Didaktiske læremidler er produceret med henblik på at blive brugt i undervisning. Eksempler på didaktiske læremidler er grundbogen eller et undervisningsforløb på en digital fagportal. I forhold til punktlæsende elever, er det ofte nødvendigt at få didaktiske læremidler i en tilrettelagt og redidaktiseret form fra Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs som eksempelvis punktskrift eller taktil illustration.

Funktionelle læremidler er værktøjer, der muliggør processer i undervisningen eller gør processer nemmere at udføre – for læreren eller eleverne. Det kunne eksempelvis være en analog eller digital tavle, Perkins-maskine, punktapparat og punkt-Dymo. Derfor skal læreren opleve, at værktøjet kan give fordele i undervisningen, og læreren skal skabe rammerne for at brugen af værktøjet bliver fagligt relevant, eksempelvis ved at udvikle aktiviteter med inddragelse af værktøjet, gerne i samarbejde med den lokale synskonsulent.

I forhold til den punktlæsende elev er det muligt at bestille funktionelle læremidler hos Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs, eksempelvis bogstavbrikker eller kortspil med taktile afmærkninger. I Synscenter Refsnæs’ digitale skolebibliotek Biblus kan man finde en lang række materialer, som Synscenter Refsnæs allerede har produceret.

Semantiske læremidler er tekster og ting, som har en betydning og funktion i samfundet, men ikke er produceret til undervisningsbrug. Eksempler på semantiske læremidler er romaner, malerier eller skulpturer. I forhold til den punktlæsende elev er det oplagt at vælge semantiske læremidler, som alle elever har adgang til, eksempelvis lydfortællinger og podcast. Disse kan tilgås på mitCFU, eller ved at få tekster produceret som lydfil eller trykt på punktskrift fra Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs. Igen kan Synscenter Refsnæs’ digitale skolebibliotek Biblus også være en vigtig kilde til materialer i passende formater.

For yderligere oplysninger om de tre læremiddeltyper:

• Video: Tre læremiddeltyper: Didaktiske, funktionelle og semantiske læremidler

Dette afsnit er inspireret af artiklen Læremiddelanalyse – multimodalitet som analysekategori (Hansen, 2010).

De seks repræsentationsformer kategoriserer seks grundlæggende måder, elever tilegner sig viden på.

Kroppen: Kroppen er en meget stærk læringskanal, hvor elever gennem konkrete erfaringer får viden om verden. Det er derfor en god idé at lade eleverne bruge kroppen til at eksperimentere og gøre sig erfaringer i forskellige faglige kontekster. Ofte vil den punktlæsende elev have mulighed for med den rette støtte at indgå i kropslige aktiviteter.

Genstande: At inddrage genstande er ligesom inddragelse af kroppen en stærk læringskanal for eleverne, fordi de får mulighed for at gøre sig konkrete erfaringer med genstande. Genstande er også relevante at have tilgængeligt med henblik på at kunne bibeholde årvågenhed.

Ved at lade eleverne eksperimentere og gøre sig erfaringer med genstande i forskellige faglige kontekster får de udviklet deres forståelse og viden. Den punktlæsende elev vil have stor gavn af, at der inddrages genstande i undervisningen. Dette gælder både hverdagsgenstande, som vil være tilgængelige i klasserummet eller nemt vil kunne fremskaffes og genstande som er særligt udviklet til punktlæsende elever. Disse genstande vil ofte skulle erhverves gennem Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs. I fagsprog kaldes genstande som kan anvendes alternativt til elevens forståelse af begreber for “konkreter”. Det er genstande som konkretiserer et begreb og gør det taktilt tilgængeligt.

Billeder: Billeder i form af foto, illustrationer og lignende er også en stærk læringskanal, fordi den giver en visuel ikke-sproglig adgang til viden og forståelse af verden. Modsat de to første repræsentationsformer har den punktlæsende elev lille eller ingen adgang til at anvende denne repræsentationsform i sig selv i forhold til læring. Derfor er det vigtigt at tænke i mulige alternative repræsentationsformer, der kan kompensere for den manglende adgang til visuelle læringsressourcer. Det kan eksempelvis være taktile illustrationer eller at få billeder beskrevet og visualiseret gennem sproget (synstolkning).

Model: Ofte inddrages modeller i undervisningen for at konkretisere eller visualisere begreber, processer eller sammenhænge. Det kan eksempelvis være en konkret model af øjets opbygning, en visuel fremstilling af vandets kredsløb eller et diagram over befolkningstæthed. I forhold til modeller er der derfor stor forskel på om den punktlæsende elev har adgang til denne repræsentationsform. Hvis det eksempelvis er konkrete modeller, vil de egne sig godt som en kompenserende repræsentationsform for eksempelvis et visuelt billede af øjet. Hvis det er en tegning af vandets kredsløb, vil der være brug for støtte til at få beskrevet modellen enten mundtligt eller skriftligt såfremt det ikke er muligt at gengive modellen taktilt. Der kan også arbejdes med stiftmosaik, hvor eleven ”bygger” diagrammer ved hjælp af taktile stifter. På den måde kommer genstande til at fungere kompenserende i arbejdet med modeller.

Sprog: Sprog anvendes i undervisningen på mange forskellige måder og til forskellige formål eksempelvis instruerende, beskrivende, forklarende og reflekterende. Sproget har en formside; bogstaver, ord, sætninger og tekster og bruges til at udtrykke indhold både mundtligt og skriftligt. Sprog er derfor en kompleks repræsentationsform. I forhold til den punktlæsende elev er der stor forskel på dennes adgang til at anvende sproget. Når det gælder det talte sprog, vil den punktlæsende elev have samme adgang som elever uden alvorlig synsnedsættelse, dog skal man være opmærksom på elevens indholdsmæssige forståelse af forbindelsen mellem det omtalte og det konkrete. En vigtig pointe er her, at det talte sprog ofte refererer til indtryk og udtryk, som elever uden alvorlig synsnedsættelse har adgang til. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at den punktlæsende elev ofte har brug for at få mere udførlige beskrivelser for at have adgang til undervisningen. Den punktlæsende elev vil have brug for at lære punktskrift for at få adgang til et skriftsprog.

Symbol: Symbolske notationer anvendes om eksempelvis tegnsætning, noder og matematiske symboler og er den mest abstrakte repræsentationsform. I forhold til den punktlæsende elev er der mange af de samme udfordringer, som ved det skrevne sprog, og der er derfor brug for samme kompenserende tilgange og læremidler. Det bemærkes i den forbindelse, at punktskrift kan anvendes til at beskrive alle former for skriftsprog, herunder også noder, matematiske udtryk, kemiske formler og andet.

Svulmepapir er en enkel metoder til at fremstille taktile illustrationer. Svulmepapir er specialfremstillet papir med en særlig overflade, som svulmer op de steder, der er tegnet eller trykt med sort når papiret efterfølgende udsættes for varmebehandling. Man kan printe på svulmepapir med en almindelig printer eller tegne direkte med en pen. Efterfølgende udsætter man papiret for jævn varme i et svulmeapparat. Svulmepapir gør det let og relativt billigt at skabe simple illustrationer på grundlag af stregtegninger, idet det ofte er nødvendigt at simplificere komplekse tegninger. Tegninger på svulmepapir kan kombineres med farve, idet det kun er de sorte områder, der svulmer.

Opbygge og udbygge viden

Eleverne opbygger viden og erfaringer, når de gør erfaringer med kroppen, genstande og billeder, mens modeller, sprog og symbolske notationer primært udbygger elevernes viden og erfaringer. Derfor er det vigtigt i undervisningen at inddrage flere forskellige repræsentationsformer, så de både får mulighed for at opbygge og udbygge deres viden og erfaringer.

Opbygger viden

Udbygger viden

I forhold til den punktlæsende elev er der brug for at have et særligt fokus på at finde alternative repræsentationsformer, hvis undervisningen og læremidlerne primært indeholder billeder, modeller og det skrevne sprog. Disse repræsentationsformer kan eksempelvis være taktile illustrationer, genstande (konkreter), synstolkning og punktskrift.

En overvejende del af læremidler er både analoge og digitale, og de indeholder ofte de fire repræsentationsformer: billede, model, sprog og symbolske notationer. Læreren kan planlægge en undervisning, hvor der er fokus på krop og genstande, som elementer i en redidaktisering og som kompenserede læremidler til brug for den punktlæsende elev.

Redidaktisere

Læremidler

Konkrete forslag til kompenserende læremidler kan eksempelvis være taktile bogstavbrikker, skærmlæserprogram og undervisningsmaterialer tilrettelagt på punktskrift.

Kompenserende læremidler og støttebehov

For at kunne tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning for den punktlæsende elev, er det vigtigt at reflektere over inddragelsen af kompenserende læremidler og hvilke støttebehov, der er brug for, så eleven kan deltage i forskellige aktiviteter med de valgte læremidler til undervisningen.

I skemaerne senere i afsnittet er der lagt op til at indsætte aktiviteter og læremidler i fire kategorier for at skabe overblik over, hvilke kompenserende læremidler og støttetiltag der vil være behov for i undervisningen. Der vil givet være brug for støtte i alle fire kategorier enten fra en eller flere kammerater eller en støtteperson. Denne støtte noteres i højre kolonne.

De fire kategorier

1. Læremidler, der kan anvendes af alle elever. Første kategori i skemaet vælges, hvis den punktlæsende elev kan deltage i aktiviteten uden brug af kompenserende læremiddel. Det kan eksempelvis være en kropslig aktivitet eller at lytte til en fælles lydfortælling.
2. Kompenserende læremiddel redidaktiseret af underviseren, der kan anvendes af alle elever. Anden kategori i skemaet vælges, hvis den punktlæsende elev kan deltage i aktiviteten, hvis der gøres brug af kompenserende læremidler. Her vil det være læreren, der redidaktiserer sin undervisning og inddrager eksempelvis genstande. Det kan eksempelvis være, at eleverne må anvende konkreter i forbindelse med en fortælling, hvilket vil være relevant for alle elever.
3. Kompenserende læremiddel udviklet til eleven med alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed. Tredje kategori i skemaet vælges, hvis den punktlæsende elev kun kan deltage i aktiviteten, hvis der gøres brug af kompenserende læremidler udviklet specielt til at imødekomme elevens behov. Det vil oftest være didaktiske, funktionelle eller semantiske læremidler, der kan anskaffes fra Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs.
4. Læremidler, der kun kan anvendes af elever uden alvorlig synsnedsættelse Fjerde kategori i skemaet vælges, hvis den punktlæsende elev ikke kan deltage i aktiviteten eksempelvis at analysere et billede, eller hvis det kun giver et ringe udbytte, selv om der er mulighed for støtte fra en støtteperson. Denne kategori skal selvsagt benyttes med stor varsomhed og efter at mulige alternativer er afsøgt. Man skal ligeledes være opmærksom på ikke at kategorisere på grundlag af hvad man tror punktlæsende elever kan i forhold til hvad de rent faktisk kan.

Skemaer til udvælgelse af læremidler og aktiviteter

Hensigten med skemaerne er, at lærere danner sig et overblik over læremidlernes og aktiviteternes tilgængelighed for den punktlæsende elev, inden de planlægger et forløb. Lærerne skal gøre sig overvejelser om, hvordan de forskellige typer af læremidler og aktiviteter skal kunne anvendes for den punktlæsende elev.

Skemaet tager udgangspunkt i de tre læremiddeltyper, repræsentationsformerne og refleksioner over inddragelse af kompenserende læremidler til den punktlæsende elev herunder støttebehov i forhold til at kunne deltage i undervisningen med de valgte læremidler.

Skemaerne kan anvendes samlet eller hver for sig.

Skemaerne er udfyldt med udgangspunkt i et forløb om trolde.

Læremiddeltyper i forløbet

Skriv konkrete læremidler ind i skemaet

Repræsentationsformer i forløbet

Skriv konkrete læremidler og aktivitet ind i skemaet

	Troldelege
	Konkrete genstande (trolde, dyr, kogler mv.) Bogstavbrikker med punktskrift Tegning af en trold på svulmepapir med punktskrift Vendespilsbrikker på svulmepapir med punktskrift Remsen ”Ylle dylle dolle” med punktskrift Letlæsningsbogen ”Kim og mus” med punktskrift Materiale til produktion af toiletrulle-trold
	Tegning af en trold på svulmepapir med punktskrift Vendespilsbrikker på svulmepapir med punktskrift Remsen ”Ylle dylle dolle” med punktskrift Letlæsningsbogen ”Kim og mus” med punktskrift
	Bogstavbrikker med punktskrift Tegning af en trold på svulmepapir med punktskrift Vendespilsbrikker på svulmepapir med punktskrift Remsen ”Ylle dylle dolle” med punktskrift Letlæsningsbogen ”Kim og mus” med punktskrift Foldebog (elevproduktion)
	Bogstavbrikker med punktskrift Tegning af en trold på svulmepapir med punktskrift Vendespilsbrikker på svulmepapir med punktskrift Remsen ”Ylle dylle dolle” med punktskrift Letlæsningsbogen ”Kim og mus” med punktskrift

Oversigten skal give læreren et blik for, hvilke læremidler og aktiviteter, der indgår i de planlagte faglige forløb, så læreren kan justere og/eller supplere med andre og flere læremidler og repræsentationer, så der sikres en bred variation i de forskellige læremidler.

I det konkrete forløb med ”Trolde” indgår der ikke ”modeller”. Modeller skal give eleverne et overblik over eksempelvis fænomener, der kan være svære at indfange ellers. Det kan for eksempel være en model over et vulkanudbrud, hvor eleverne kan se de forskellige lag i et udbrud.

Læremidler og aktiviteter, der indgår i forløbet

Skriv konkrete læremiddel ind i skemaet

For at skabe et overblik kan det være en hjælp at udfylde skemaerne om læremiddeltyper og repræsentationsformer forud for skemaet om aktiviteter og læremidler.

På følgende links kan du hente tomme skemaer:

Læremiddeltyper i forløbet

Repræsentationsformer i forløbet

Læremidler og aktiviteter i forløbet