Gå til indhold

Produktillustrationer

Denne side indeholder billeder og korte beskrivelser af produkter, apparater og materialer, som anvendes af personer med nedsat syn og blindhed. I visse tilfælde er der tale om kommercielle produkter. Denne oversigt er ikke udtryk for, at Synscenter Refsnæs anbefaler produkter fra bestemte leverandører. Se desuden Forbehold.

Perkins-maskine

Billede af gul Perkins-maskine
Perkins-maskinen er en mekanisk skrivemaskine, som anvendes til at skrive punktskrift i sekspunkt på papir. Man anvender papir, som er tykkere end normalt, gerne 160g.

Elektronisk punktapparat

Billede af elektronisk punktapparat
Et elektronisk punktapparat anvendes til at læse og skrive punktskrift på. Apparaterne understøtter både seks- og ottepunkt. Apparatet har et punktskriftdisplay til læsning (her på 32 tegn), et punktskrifttastatur til skrivning og en række andre taktile knapper og tilslutningsmuligheder.

Punkt-Dymo

Billede af Punkt-dymo
Dymo-tangen skriver punktskrift på plastetiketter, som kan sættes på ting, mapper og lignende.

Svulmepapir

Billede af svulmepapir
Når svulmepapiret udsættes for varme i et svulmeapparat hæver det de steder, der er tegnet eller printet med sort. Svulmepapir er velegnet til simple taktile illustrationer, men egner sig dårligt til komplicerede illustrationer. Ofte er det nødvendigt at forenkle en illustration hvis den skal give mening og kunne aflæses taktilt. Svulmepapir kaldes også for svulmepap.

Svulmeapparat

Billede af svulmeapparat
Når man er færdig med sin illustration på svulmepapiret køres det gennem svulmeapparatet, som udsætter det for jævn varme. Varmen får de sorte områder til at svulme op og blive følbare.

Prentavle og pren

Billede af prentavle og pren
Prentavlen og den medfølgende pren er en enkel metode til at skrive punktskrift på papir. Prentavlen er velegnet til personlige notater, postkort, til/fra-kort og lignende. Det kræver lidt øvelse at anvende en pren og prentavle da man skal skrive punkttegnede spejlvendt og fra højre mod venstre fordi man skriver på bagsiden.