Gå til indhold

Metodebeskrivelse

Logo, læring i øjenhøjde

Projektets formål og baggrund

Projektets overordnede formål var at understøtte undervisere af elever med alvorlig synsnedsættelse i grundskolen, med henblik på at kunne gennemføre en inkluderende og differentieret undervisning, som tilgodeser elevens alvorlige funktionsnedsættelse i skolefagene dansk, matematik og idræt. Disse tre fag var blevet særligt udvalgt og fremhævet, da de jf. forløbsbeskrivelsen fra Social- og Boligstyrelsen (Social- og Boligstyrelsen, 2016; Social- og Boligstyrelsen, 2019) var blevet identificeret som fag, der forudsatte en særlig pædagogisk og didaktisk indsats for at sikre, at elever med synsnedsættelse har de samme forudsætninger som de seende elever for at opnå de fastsatte læringsmål.

Målgruppen af elever med alvorlig synsnedsættelse har behov for en højt specialiseret indsats fra de er helt små som følge af den indgribende virkning på barnets kompetencer og læring, som et alvorligt synstab medfører. Der er således behov for en særligt tilrettelagt indsats, også i grundskolen. VIVE’s rapport fra 2010 (Larsen, J.-E., & Mateu, M., 2010) vedrørende børn med synsnedsættelse pegede på, at børn og unge i målgruppen, på trods af inklusion i folkeskolen, har udsigt til at klare sig dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Ligeledes pegede rapporten Effekter af Specialundervisningen (Egelund, N., & Tetler, S. (Red.)., 2009) på problemer relateret til social og faglig deltagelse i skoleregi for børn med alvorlig synsnedsættelse.

Synscenter Refsnæs, det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse, monitorerer løbende området og havde identificeret et stigende behov for specialrådgivning og efteruddannelsestilbud målrettet undervisere i grundskolen som følge af øget inklusion og undervisningstilbud tættere på elevens nærmiljø. Der var derfor behov for at få udarbejdet færdige undervisningsforløb- og materialer, der var let tilgængelige. Forløb og materialer skulle kunne anvendes lokalt på elevens skole sammen med en vejledning og anvisning af, hvorledes man kunne gribe undervisningen, de fælles aktiviteter og læringsstrategierne an på skolen og i de enkelte klasser.

På grund af de mange overgange i elevens skoleliv, forbliver erhvervet viden om synsnedsættelse typisk ikke i miljøet omkring eleven gennem dens skoletid. Det betyder, at elevens mulighed for at lære og opfylde Folkeskolens formålsparagraf på lige fod med sine seende klassekammerater, er reduceret væsentligt. På børnesynsområdet erfarede Synscenter Refsnæs tillige, at tilslutningen til faglige netværk på tværs af kommuner og regioner var nedadgående, hvilket udgjorde en yderligere bekymring for områdets videns udvikling og videns miljøer (Social- og Boligstyrelsen, 2014).

Tilsammen dannede dette baggrund for at søge finansiering fra Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler for undervisning til at udarbejde praksisnære undervisningsforløb, der kunne medvirke til at fremme inklusion for målgruppen. Forløbene kunne samtidig understøtte det øgende behov for lettilgængelige læringsmaterialer i digitale formater samt beskrive en metode, der kunne anvendes som basis for fremtidige læringsmaterialer, bearbejdet for elever med alvorlig synsnedsættelse og deres undervisere.

Projektet hovedresultater og succeskriterier

Projektets hovedresultat var udarbejdelsen af fire digitale undervisningsforløb i fagene dansk, matematik og idræt med understøttende instruktionsvideoer og inspirerende podcasts.

Successkriterier var defineret som følger, således at der ved projektets afslutning:

  • Var beskrevet en metode for indsamling og bearbejdning af god praksis og didaktisk design i forhold til undervisningsforløb og digitale læringsmidler for målgruppen i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, Center for Undervisningsmidler.
  • At undervisningsforløbene og øvrige materialer var udarbejdet med afsæt i viden både om god praksis og i de barrierer, som projektet havde indsamlet blandt lærere, der underviser målgruppen
  • At der var udarbejdet undervisningsforløb og -materialer, der understøtter lærernes undervisning af elever i målgruppen
  • At der var udarbejdet podcasts – og/eller videoguides, der understøtter læreren og eleven i at anvende undervisningsmaterialet/hjælpemidlerne hensigtsmæssigt
  • At de udarbejdede undervisningsforløb- og materialer, har konkretiseret de nationale vejledninger fra forløbsbeskrivelsen (Social- og Boligstyrelsen, 2019) og den nationale vejledning på børnesynsområdet (Synscenter Refsnæs, 2021)

Metodebeskrivelse

Projektet tog afsæt i De udvidede læringsmål for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (Synscenter Refsnæs, 2021), samt Forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år (Social- og Boligstyrelsen, 2020) som basis for en generel indføring i hvorledes man med en målrettet, højt specialiseret indsats fremmer inklusion og samfundsdeltagelse for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed.

På det grundlag, udarbejdede Synscenter Refsnæs og Professionshøjskolen Absalon følgende metode til at udvælge, kvalificere og beskrive god praksis og didaktik i nærværende digitale undervisningsforløb i fagene dansk, matematik og idræt samt at kunne anvende samme metode fremadrettet til at udarbejde nye undervisningsforløb:

For at afdække nyeste viden og god praksis for målgruppen med fokus på både fagene, inklusion og didaktik, gennemførte en udvidet litteratursøgning. Den omfattede både nordiske og relevante engelske og amerikanske databaser da området er højt specialiseret med en meget lille målgruppe (ca. 1.200 elever i Danmark) forholdsvis tilsvarende i udlandet. Litteraturstudiet resulterede i en bruttoliste af resurser, der blev inddelt både efter fag og med fokus på inklusion.

Disse blev læst og vurderet af Synscenter Refsnæs fagansvarlige projektgrupper, med det formål at finde materialer, der udover at være god praksis, var enten direkte anvendelige eller anvendelige med modificeringer (eksempelvis sproglige eller kulturelle) som inspiration for projektgruppernes arbejde. Det resulterede i en kort, relevant liste for hvert fag. Denne liste sammenholdt med Synscenter Refsnæs egen erfaring med tilrettelæggelse af undervisningsmaterialer for målgruppen, dannede grundlag for udvælgelsen af emner for de fire forløb.

For at sikre at indholdet i de nye undervisningsforløb var relevant, praksisnært og kunne medvirke til at nedbryde barrierer for målgruppen i forhold til at kunne deltage på lige fod med elever uden funktionsnedsættelser, blev der gennemført en række semi-strukturerede interviews med lærere. Den semi-strukturerede form blev valgt for at kunne opfange yderligere information og indsigt i lærernes udfordringer, der lettere kunne opfanges ved at tilrettelægge åbne spørgsmål. De interviewede lærere var faglærere (matematik, dansk, idræt) som enten havde, eller nylig havde haft, elever med alvorlig synsnedsættelse i deres klasse. Målet med disse interviews var at afdække hvilke muligheder og især udfordringer lærerne i praksis oplevede i forhold til at tilrettelægge en differentieret og inkluderende undervisning, der kunne tilgodese målgruppen.

De vigtigste pointer fra interviews var at de fleste lærere manglede generel basisviden om undervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse. Lærerne udtrykte, at der var mangel på tid til forberedelse, så tilrettelæggelsen blev ikke så god som den kunne blive. Ligeledes var der mangel på konkrete forløb, som let og direkte kunne anvendes i den generelle undervisning. Herudover, var der rent fagspecifikt et ønske om materiale til geometri til matematikundervisningen; praksisnære anvisninger i forbindelse med kompenserende hjælpemidler, som anvendes af målgruppen, samt tips i forbindelse med billedtolkning og læsning i dansk. Endelig efterspurgtes noget mere inkluderende idrætsmateriale, da målgruppens elever ofte blev fritaget for idræt i stedet for at deltage i idrætsundervisningen. Dette medvirkede til udvælgelsen af emner og fagligt indhold i undervisningsforløbene:

  • Matematik: Geometri på mellemtrinnet.
  • Dansk: Læsning på indskolingstrinnet.
  • Idræt: Boldspil (Floorball) på mellemtrin.

Center for Undervisningsmidler ved Professionshøjskolen Absalon (CfU) sikrede kvaliteten i forløbenes didaktik på baggrund af oplæg til undervisningsforløb og i samarbejde de faglige arbejdsgrupper. Dermed blev det sikret, at materialerne omfattede et relevant udvalg af de tre læremiddeltyper: didaktiske læremidler, funktionelle læremidler og semantiske læremidler. Derudover indarbejdede CfU en refleksion i materialerne af de seks repræsentationsformer, som beskriver grundlæggende måder, elever uden funktionsnedsættelser tilegner sig viden på (via kroppen, ved hjælp af genstande, ved illustrationer, via modeller samt ved symboler og sprog) i kombination med målgruppens kompenserende hjælpemidler. De fireundervisningsforløb blev udarbejdet på baggrund af denne metode, som også vil blive anvendt ved udarbejdelsen af fremtidige forløb.