Inkluderende undervisningsforløb i faget idræt

Ifølge den danske folkeskolelov (Folkeskoleloven, 2024) har alle elever – herunder elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed – ret til at deltage i den almindelige undervisning på lige vilkår med deres jævnaldrende, medmindre særlige behov nødvendiggør andre løsninger. Dette fremgår tillige af Artikel 24 i FN’s handicapkonvention (FN, 2009), som Danmark tiltrådte i 2009.

Folkeskoleloven bygger på et inklusionsprincip, hvor udgangspunktet er, at elever så vidt muligt undervises i den almindelige klasse. I § 3, stk. 2 fremgår det, at elever med behov for støtte skal tilbydes specialpædagogisk bistand – men dette er sekundært i forhold til målet om fuld deltagelse i den almindelige undervisning. Man kan søge yderligere information om dette i Børne- og undervisningsministeriets Regler om inklusion (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024).

For elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed indebærer dette, at de har ret til at modtage undervisning i almenklassen sammen med andre elever, hvis det er muligt med passende tilpasninger. Det er først, når tilpasning af undervisningen og brug af hjælpemidler ikke er tilstrækkeligt til at sikre et tilfredsstillende udbytte, at specialundervisning bliver aktuelt.

Skolen er forpligtet til at foretage de nødvendige tilpasninger, så eleven kan deltage i den almindelige undervisning. Dette omfatter bl.a. brug af digitale og optiske hjælpemidler, anvendelse af tilgængelige undervisningsmaterialer i eksempelvis punktskrift, forstørret tekst og lydfiler, undervisningsdifferentiering og støtte fra synskonsulenter, og anvendelse af tilgængelige digitale platforme og prøver. Desuden kan det omfatte tilknytning af en støtteperson. I forhold til brugen af en støtteperson bemærkes det, at det fortsat er den ansvarlige faglærer, som har ansvaret for at undervise alle elever i klassen, og at ansvaret for tilrettelæggelse og undervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed ikke bør overdrages til støttepersonen.

Disse foranstaltninger skal sikre, at eleven kan deltage i undervisningen på lige fod med andre.

Alle kommuner har således pligt til at give alle elever et grundskoletilbud med henblik på, at den enkelte har et godt grundlag til videre uddannelse. I den forbindelse er det skolelederen på den enkelte skole, som har ansvaret for at vurdere hvorledes skolen kan imødekomme en elevs eventuelle særlige behov, ligesom lederen er ansvarlig for at skolen tilrettelægger et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning.

For at kunne imødekomme dette i forhold til elever med alvorlig synsnedsættelse forudsætter det, at de enkelte skoler iværksætter en højt specialiseret synsfaglig indsats. Dette er nødvendigt for at sikre, at eleven med alvorlig synsnedsættelse, kan deltage i fagrækken og obligatoriske emner samt prøver.

Alle skoler har mulighed for at trække på lokale synskonsulenter, ligesom Synscenter Refsnæs, Det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed, kan bistå med materialeproduktion, rådgivning og relevante kurser.

I dette materiale anvendes forskellige betegnelser for elever, der af forskellige årsager og i forskelligt omfang ikke kan anvende synet i undervisningen. Nedenfor følger en forklaring af tre centrale betegnelser for disse elever:

• Betegnelsen ”elever med alvorlig synsnedsættelse” betyder, at eleven har en betydelig reduktion i synsevnen, der påvirker elevens evne til at deltage i undervisningen, leg og sociale aktiviteter. Afhængigt af graden af synsnedsættelse, vil eleven have problemer med at læse normal tekststørrelse, læse tekster med lave kontraster, se detaljer på afstand eller genkende ansigter selvom de anvender briller eller kontaktlinser.
• Betegnelsen ”elever med blindhed” betyder, at eleven ikke kan anvende synet til at navigere i dagligdagens aktiviteter. Disse elever vil have brug for støtte, særligt indlærte teknikker og hjælpemidler.

For elever med blindhed er det helt fundamentalt at man lærer at læse og skrive punktskrift, ligesom elever med alvorlig synsnedsættelse kan have behov for at lære punktskrift.

• Betegnelsen “punktlæsende elev” betyder, at eleven flydende kan læse sammenhængende tekster i punktskrift. I dette materiale beskrives eleven som “den punktlæsende elev” fordi det på sigt er det, der er målet med den tilgang til punktindlæring, som er anvendt i dette forløb. En anden betegnelse for personer, som bruger punktskrift, er “punktbrugere”. Disse personer kan anvende punktskrift til at orientere sig via afmærkning på punktskrift eksempelvis i hjemmet eller i skolen. De personer kan muligvis genkende enkelte tegn eller ordbilleder og kan således eksempelvis spille spil, som er tilpasset med taktile afmærkninger, finde og adskille ting, der er mærket med punktskrift eller stave sig igennem enkeltord.

Når der er en elev med alvorlig synsnedsættelse i klassen, er det vigtigt, at læreren forholder sig åbent og nysgerrigt til, hvad eleven med synsnedsættelse har brug for, så vedkommende kan deltage i undervisningen så vidt muligt på lige fod med de andre i klassen. Man kan selvfølgelig ikke fjerne synsnedsættelsen, men man kan arbejde med de barrierer, der gør det vanskeligt at være en del af læringsfællesskabet. Erfaringen viser, at det efterhånden vil det blive en vane at medtænke elevens særlige behov, og dette vil helt sikkert have en betydning for elevens mod på at deltage i den fælles klasseundervisning.

Grundet det nedsatte eller manglende syn er idræt et fag, hvor eleven med alvorlig synsnedsættelse kan opleve udfordringer i forhold til at deltage i undervisningen sammen med klassekammeraterne. Det kan være udfordringer ved visuel information, orientering og mobilitet, instruktion i udførelse, brug af rekvisitter og lignende. Hør også podcasten Inkluderende idrætsundervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse

Når man arbejder med et område i idræt som eksempelvis boldspil, vil man højst sandsynligt stå med en elevgruppe, som varierer meget i kompetencer og motivation. Nogle går måske til fodbold i fritiden og har derigennem erfaringer med både teknisk træning og kampsituationer. Andre har erfaring fra at spille bold i frikvartererne, mens andre igen ingen erfaring og/eller interesse har for området. De varierende kompetencer og motivation gør sig gældende i alle fag, men i forhold til idræt er den kropslige erfaring og derigennem selvforståelse også knyttet til de faglige aktiviteter.

Med henblik på inklusion af alle uanset erfaring og eventuel. funktionsnedsættelse er dette undervisningsmateriale tilrettelagt med inspiration fra et holistisk sundhedssyn samt begrebet self-efficacy (Bandura, 1997).

I idræt kan læreren arbejde med et holistisk sundhedssyn med udgangspunkt i eksempelvis Sundshedsdugen, som man kan læse mere om i Lærervejledning til Sundhedsdugen (Dansk Skoleidræt, 2020) eller Sundhedsstjernen med tilhørende materialer (Dansk Skoleidræt, 2025). Centralt er fokus på, at sundhed er mere end blot fraværet af fysisk sygdom. Sundhedsbegrebet betragtes således som både fysisk, mental og social sundhed og omfatter dermed følelser og selvværd, venner og fællesskaber samt leg, bevægelse og motion.

Begrebet self-efficacy handler overordnet om den enkeltes tro på egne evner til at håndtere en given situation og tillid til at kunne udøve handlekraft i eget liv. Den tro på og tillid til sig selv udvikles i forbindelse med specifikke situationer, og tages med videre som erfaring ved næste situation både i forhold til at være eksempelvis vedholdende og nærme sig en situation eller undgå den. Oplevelsen af en situation påvirkes bl.a. af gode rollemodeller, balance mellem krav og forventninger samt forståelse af læring i fejltagelser.

Det holistiske syn på sundhed og self-efficacy medtænkes i nærværende undervisningsforløb. Der er derfor fokus på det idrætsfaglige og læringsprocessen i fællesskabet frem for den individuelle præstation i eksempelvis kampsituationen.

I forhold til eleven med alvorlig synsnedsættelse bør idrætslæreren være opmærksom på, at en positiv eller negativ oplevelse af idrætsundervisningen kan have betydning for den enkeltes tro på egne evner. Elevens tro på egne evner kan især påvirkes af udfordringer med:

• Manglende kropslige erfaringer.
• Udtrætning.
• Lav mestringsforventning - elevens forventning til sig selv og elevens opfattelse af hvad andre forventer/ikke forventer.

Det er i den forbindelse vigtigt med fokus på at skabe erfaringer med aktiviteter, balance mellem ny læring og pauser, rollemodeller og fællesskaber samt direkte sansninger i tilrettelæggelsen af idrætsaktiviteter, hvilket er et gennemgående fokus i nærværende undervisningsmateriale.

Elever med alvorlig synsnedsættelse har reduceret mulighed for at indhente information i omverdenen og om sig selv i verden. De må derfor udvikle alternative måder at tilegne sig information på, som ellers er tilgængelige via synet. At finde alternative veje tager ofte ekstra tid, kræver mere energi og der kan vise sig forsinket perceptuel udvikling. Det betyder, at eleverne ofte vil være på overarbejde, hvilket medfører en generel uro og udtrætning i nervesystemet. Det bliver eksempelvis sværere at finde løsninger, at motivere sig selv og holde sig i gang. Det bliver også sværere at overskue andre elever og deltage relevant i læringsfællesskabet. Omgivelserne kan mindske anstrengelserne i forhold til at skabe overblik og have fokus på sansninger, der ikke er bundet af at kunne se.

For idrætslæreren, som har elever med alvorlig synsnedsættelse, er det derfor nødvendigt at have fokus på symptomer på udtrætning hos eleven og på at skabe balance mellem ny læring og pauser. I idrætsundervisningen kan pauser være:

• Naturlige vandpauser.
• Teoretiske og taktiske time-outs.
• Forspring i omklædningsrummet hvor eleven med alvorlig synsnedsættelse kan hvile sanserne et øjeblik og samtidig får god tid til omklædning og bad.

Nedenfor præsenteres en række anbefalinger, der har til hensigt at øge overblikket og mindske udtrætning hos eleven med alvorlig synsnedsættelse.

Man kan med fordel inddrage eleven og/eller søge råd og vejledning vedrørende. udtrætning og pauser hos elevens lokale synskonsulent.

At undervise en elev med synsnedsættelse eller blindhed i idræt er en opgave, der kræver særlig opmærksomhed og tilpasning af undervisningsmetoder, når man planlægger og udfører sin undervisning. Rammerne for idrætsfaget adskiller sig væsentligt fra dem, der gør sig gældende for de boglige fag. Idrætsfaget er kendetegnet ved fysisk aktivitet og bevægelse. Det skaber et dynamisk og uforudsigeligt undervisningsmiljø som til tider kan være kaospræget og svært både at orientere sig og navigere i.

Man kan læse mere om opmærksomhedspunkter for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse i idrætsundervisningen og organisering af undervisningen i inspirations- og vejledningsmaterialet Idræt i øjenhøjde (Synscenter Refsnæs, 2019).

Opmærksomhedspunkter

Svært at skabe et overblik

Eleven med alvorligt nedsat syn har ofte svært ved at danne sig et overblik over den visuelle verden og er afhængig af at udnytte andre sanser. Når man har en alvorlig synsnedsættelse, er man ofte meget auditiv og opmærksom på lyde. Det vil sige, at man kan høre, hvad der sker på afstand, men ikke nødvendigvis vurdere, om det er relevant for en selv. Derfor er man konstant i et “alarmberedskab”, hvilket er meget ressourcekrævende.

Eksempel: Hvis man som normalt seende hører en lastbil, der bakker, så kigger man op og konstaterer, at den er på vej i en anden retning og derfor ikke vedkommende. Den mulighed har man ikke, hvis man har alvorligt nedsat syn. Derfor bliver man nødt til at være på vagt, indtil man kan konkludere, at den potentielle fare er drevet over.

I de følgende afsnit fremhæves nogle væsentlige faktorer, som man bør have i mente, når man har en elev med alvorligt nedsat syn i sin idrætsundervisning. Disse faktorer kan bidrage til at mindske udtrætning hos eleven.

Radiovært frem for TV-vært

Idrætslæreren til en elev med alvorligt nedsat syn kan med fordel betragte sig selv som en radiovært snarere end en tv-vært. Det er nødvendigt at verbalisere alle handlinger og instruktioner, så eleven med alvorligt nedsat syn får alle de nødvendige informationer. Dette er ligeledes med til at træne og udvide de øvrige elevers idrætsfaglige ordforråd. Man bør altid bruge elevernes navne, når man henvender sig til dem, så ved de, at der forventes en respons. Dette gælder også for elever med normalt syn.

Synstolkning

Det er nødvendigt at være tydelig og verbal. Det fremmer en klassekultur, hvor elever og lærere samarbejder om at synstolke, så eleven ved, hvad der sker i idrætssalen eller på banen. Elever med alvorligt nedsat syn har ofte svært ved at tolke sociale situationer, da de ikke opfatter den nonverbale kommunikation som ansigtsudtryk og kropssprog. Derfor må de have hjælp til at forstå, hvad der sker i klasserummet. Det er eksempelvis nemt at blive usikker, hvis der er en flok elever, som pludselig griner i det ene hjørne af omklædningsrummet og man ikke kan se hvorfor. Det er nærliggende at tænke: “er det mon mig, de griner af?” Dette kan undgås, hvis der bliver synstolket ved eksempelvis at sige: ”De griner, fordi Mathias er kommet til at tage sin lillesøsters gymnastiktaske med og nu prøver han om han kan passe hendes gymnastikdragt.”

Nøglepunkter for god rammesætning i idrætsundervisningen

For at sikre en god og inkluderende idrætsundervisning for elever med alvorlig synsnedsættelse, er det afgørende at skabe gode rammer. Dette indebærer grundig forberedelse, viden og forståelse af elevens individuelle behov samt en struktureret planlægning. Ved at tilpasse undervisningen og de fysiske rammer kan man fremme deltagelse og læring for alle elever og mindske udtrætning hos eleven med alvorligt nedsat syn. Nedenfor følger en række nøglepunkter, der kan hjælpe med at skabe en optimal undervisningssituation.

Forberedelse og Planlægning

• Kendskab til elevens behov: Forstå de individuelle behov og begrænsninger hos eleven alvorligt nedsat syn.
• Struktureret plan: Lav en detaljeret undervisningsplan, der inkluderer gentagelse og forstærkning af tidligere lærte færdigheder.
• Undervisningsdifferentiering: Vælg og tilpas aktiviteter så de er tilgængelige og giver alle elever mulighed for deltagelse.
• Klare mål: Sæt tydelige og konkrete læringsmål for både kortsigtet og langsigtet læring.
• Progressiv opbygning: Træn specifikt og brug sætningen ”hvad skal vi lære” i stedet for, ”hvad skal vi lave”. En elev med et alvorligt nedsat syn vil oftest have svært ved at spille fodbold (det færdige spil), men ville kunne deltage og lære del-elementer, som afleveringer, driblinger, tæmninger osv.
• Samarbejde og interaktion: Integrer aktiviteter, hvor eleverne skal samarbejde og interagere med hinanden for at styrke læringsfællesskabet.

Fysiske rammer

• Mobility: Hjælp eleven med at danne et mentalt kort over skolens område så han/hun selv kan finde til hallen, gymnastiksalen, boldbanen og lignende.
• Omklædningsrum: Sørg for, at eleven kender omklædnings- og badefaciliteterne og eventuelt har en fast omklædningsplads, der er let at finde. Brug eventuelt en kasse til elevens tøj så det ikke bliver væk.
• Tænd lyset før eleverne kommer: Det kan have stor betydning for eleven med synsnedsættelse, at der er god indendørs belysning.
• Gymnastiksal og idrætsarealer: Lad eleven lære rummet at kende. Sørg for, at eleven kender rummet godt, inklusive udgange, redskabsrum og fast inventar. Marker baner med stærke farver, lydgivere eller taktile linjer, og informér om ændringer i rummet.

Instruktion og struktur

• Fast struktur: Start alle timer på samme måde. Saml f.eks. eleverne ved tavlen, ribberne eller lignende og gennemgå dagens program. Struktur og forudsigelighed mindsker udtrætning.
• Inddel i mindre grupper: Små hold med få elever er nemmere at overskue og mindsker udtrætning.
• Undgå unødig støj: Brug kun musik når det er en central del af undervisningen. Et roligt miljø giver mulighed for at udnytte høresansen og mindsker udtrætning.
• Faste bevægelsesbaner: Samme løberetning giver mindre kaos og er lettere at overskue, og mindsker dermed udtrætning.
• Instruktionsformer: Brug en kombination af verbal, taktil og motorisk instruktion.

Instruktionsformer

Når idrætslæreren skal instruere klassen i noget nyt, bør læreren på forhånd have overvejet, hvordan instruktionen skal foregå. Hvis inklusionen skal lykkes, er det ikke nok at bede eleverne være stille og kigge efter. Der må tænkes i alternative instruktionsformer, som er tilgængelige for alle elever. I det følgende gennemgås tre centrale instruktionsformer som blandt andet tilgodeser eleven med alvorlig synsnedsættelse.

De forskellige instruktionsformer er illustreret i det tilhørende videomateriale: Idræt i øjenhøjde: Instruktionsformer.

Verbal instruktion

Verbal instruktion er formentlig den mest brugte instruktionsform, hvor læreren mundtligt gennemgår øvelserne. Oftest understøttes denne form visuelt ved, at læreren demonstrerer, hvordan den enkelte øvelse skal udføres. For elever med alvorligt nedsat syn kan det være en udfordring at forstå verbale instruktioner i idræt, da de ofte mangler en visuel referenceramme. For eksempel kan det være svært at forestille sig, hvordan man skal bevæge sig som en skiløber, hvis man aldrig har set en skiløber i aktion. Derfor er det nødvendigt at have fokus på:

• Klarhed og præcision: Instruktionerne skal være korte, klare og præcise for at undgå misforståelser.
• Vær konkret og tydelig i beskrivelsen af øvelser og bevægelser.
• Brug få velvalgte ord. For eksempel, i en løbeøvelse kan man sige: “Tag lange skridt fremad, og lad armene svinge naturligt.”
• Inddrag detaljer som kropsholdning, bevægelsens retning og tempo.
• Giv kontinuerligt feedback for at sikre forståelse, korrekt udførelse og rette fejl undervejs.

Taktil instruktion

Taktil instruktion er en effektiv metode til at gøre instruktioner mere konkrete og forståelige for elever med alvorligt nedsat syn eller blindhed. Denne metode er særlig nyttig, da den kompenserer for manglende visuelle input ved at give eleverne mulighed for at føle og opleve objekter og bevægelser. Ved at føle på objekter og bevægelser får eleverne mulighed for at danne sig en mental forestilling om, hvordan de skal udføre en øvelse. Taktil instruktion gør læringen mere interaktiv, hvilket kan hjælpe eleverne med at huske og forstå øvelser og bevægelser bedre. Denne metode støtter også udviklingen af elevernes motoriske færdigheder ved at give dem en fysisk fornemmelse af, hvordan bevægelserne skal udføres.

• Lad eleverne føle og undersøge de rekvisitter, der anvendes i undervisningen, for at forstå deres form og størrelse. Dette kan med fordel gøres inden undervisningen starter.
• Tegn bevægelser på elevens hånd eller arm for at vise, hvordan en øvelse skal udføres. For eksempel kan man tegne en cirkel på elevens hånd for at illustrere en rotationsbevægelse.
• Lad eleverne mærke lærerens egen krop eller en kammerats krop for at vise korrekt kropsholdning og bevægelsesretning. (Det kan eksempelvis være svært udelukkende verbalt at forklare, hvordan man skal lave “ben” til brystsvømning).
• Brug taktile markeringer på gulvet, som eleverne kan følge med fødderne for at forstå retningen og placeringen i rummet.

Motorisk instruktion

Motorisk instruktion indebærer, at man fysisk demonstrerer, ved at guide elevens arme, ben eller krop gennem den ønskede bevægelse. Man kan tage elevens hånd og føre den gennem bevægelsen, så eleven kan mærke, hvordan øvelsen skal udføres (eksempelvis et overhåndskast).

• Motorisk instruktion er særligt velegnet i idrætsundervisningen for elever med alvorligt nedsat syn. Det hjælper eleven til en bedre forståelse af bevægelserne.
• Elever med alvorligt nedsat syn kan have svært ved at følge visuelle instruktioner, men når du fysisk guider bevægelserne, bliver det lettere for eleverne at forstå, hvordan de skal udføre øvelserne korrekt.
• Den motoriske instruktion kan være med til at styrke elevens selvtillid. Den fysiske instruktionsform kan give en sikkerhed og større tro på egen evne til at udføre bevægelserne, hvilket kan føre til øget motivation og aktiv deltagelse i idrætsundervisningen.

Anbefaling om brug af instruktionsformer

Ved at kombinere de tre instruktionsformer, kan man sikre den nødvendige vejledning, som elever med alvorlig synsnedsættelse har brug for. Metoderne understøtter hinanden og fremmer forståelse og deltagelse. Dialog med eleven og en vekselvirkning af de tre instruktionsformer, gør det muligt at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov og gør læringsprocessen mere inkluderende og tilgængelig.

Støttelærerens funktion begynder allerede i planlægningen af undervisningen. Det er nødvendigt at inddrage støttelæreren i denne fase, så vedkommende er klar over sin rolle i undervisningen. I tilrettelæggelsen må man tænke i at udvælge og tilpasse øvelser og aktiviteter, så undervisningen kan differentieres. Vær opmærksom på at støttelæreren ikke blot fungerer som et ekko af faglæreren, men tænk i stedet i en to-lærerordning, hvor støttelæreren er en hjælp for hele klassen og har forskellige roller i undervisningen. Dette giver bedre mulighed for at differentiere. Støttelæreren kan med fordel anvendes til at oprette en ekstra aktivitet, eventuelt for nogle få elever, så alle er med i et fællesskab. Man bør undgå at støttelæreren og eleven med alvorligt nedsat syn isolerer sig eller kører en parallel undervisning og dermed risikerer at støttelæreren bliver en barriere for inklusionen

Horisontale og vertikale relationer - barrierer for inklusion

Med begrebet horisontale relationer henvises der til relationen mellem ligeværdige individer med samme sociale magt, eksempelvis blandt klassekammerater. Begrebet vertikale relationer henviser til den mere asymmetriske relation, hvor den ene part har mere autoritet, viden eller magt, eksempelvis i relationen mellem elev og støttelærer.

Det bør undgås, at støttelæreren konstant følger eleven, hvis opgaven i stedet kan løses ved at arbejde med par-øvelser blandt eleverne. Ofte er det nemmest for eleven med alvorligt nedsat syn “bare” at være sammen med støttelæreren. Kommunikationen er nemmere, fordi der er klart definerede roller. Dette skaber en relation med et tydeligt hierarki og magtforhold, hvor eleven kan læne sig tilbage og lade den voksne styre samtalen.

I et inklusionsperspektiv har eleven dog i højere grad behov for at blive udfordret i relationen med jævnaldrende. Det er ved at interagere med og spejle sig i klassekammerater, at man udvikler sine sociale kompetencer. God inklusion handler ikke om at gå en tur med støttelæreren. At støtte en elev med alvorligt nedsat syn kræver en balance så man hverken støtter for lidt eller for meget. Det er vigtigt at skabe rum og muligheder for, at eleverne kan interagere og samarbejde med deres jævnaldrende gennem gruppeaktiviteter og samarbejdsøvelser.

Klassekammerater som støtte

Lad eleverne i videst muligt omfang agere støtte for hinanden. Helt fra de små klasser gælder det om at sætte rammerne for en inklusionskultur, hvor det bliver naturligt og trygt at hjælpe hinanden. Dette mindsker samtidig risikoen for stigmatisering.

Lær derfor eleverne at hjælpe hinanden både socialt og fagligt. Eleverne kan med fordel opfordres til selv at bidrage med løsningsforslag til, hvordan spil og øvelser mv. kan gøres tilgængelige. Her kan man inddrage aktivitetshjulet som er beskrevet nedenfor.

I dette afsnit gennemgås værktøjer til implementering af generel viden og vejledning om inkluderende undervisning for elever med alvorlig synsnedsættelse.

Aktivitetshjulet

Aktivitetshjulet fra Dansk Skoleidræt er et didaktisk værktøj, der hjælper lærere med at planlægge og tilpasse idrætsaktiviteter, så de bliver inkluderende og tilgængelige for alle elever. Aktivitetshjulet kan bruges både i planlægningsfasen og som en del af undervisningen, hvor eleverne inddrages i at tilpasse og udvikle aktiviteterne.

I tillæg til Aktivitetshjulet har Dansk Skoleidræt udviklet modellen Alle børn med i idrætsfaget (Dansk Skoleidræt, 2024a). Her præsenteres konkrete ideer, der gør det muligt at skabe en varieret og differentieret undervisning, hvor alle elever kan deltage og få succesoplevelser, uanset deres forudsætninger og behov. Modellen bliver således også et værktøj til implementering af de vejledende anbefalinger, der kommer med dette forløb.

Du kan læse mere om Alle børn med i idrætsfaget i Vejledning til plakaten, Tilrettelæggelse, Tilpasning og Tilbagemelding (Dansk Skoleidræt, 2024b).

Den dynamiske boldspilstrappe

Den dynamiske boldspilstrappe (Juul, 2024) (herefter Boldspiltrappen) er anvendt i dette forløb til at progression i aktiviteterne, og til at rette fokus mod “at lære at spille” frem for “at lære et spil”. Når fokus rettes mod processen, bliver der plads til fejl og gentagelser og presset på den enkelte elevs præstation lettes.

Boldspilstrappen kan bruges af lærer og støttelærer i planlægning af en differentieret undervisning og den kan bruges som et led i undervisningen, hvor eleverne inddrages i at udvælge og tilpasse aktiviteter i et boldspilsforløb.

Boldspilstrappen er særligt relevant, når man tilrettelægger undervisning i idræt til elever med nedsat syn:

• Progression og tilpasning. Boldspilstrappen giver mulighed for at tilpasse aktiviteterne til elevernes individuelle niveauer og behov. Dette er vigtigt for elever med nedsat syn, da de kan have brug for mere tid og specifik støtte til at udvikle deres færdigheder.
• Fokus på processen. Modellen lægger vægt på at lære at spille boldspil frem for blot at lære et specifikt spil. Dette betyder, at eleverne kan fokusere på at udvikle grundlæggende færdigheder og forståelse, som kan overføres til forskellige boldspil.
• Inklusion og deltagelse. Boldspilstrappen fremmer inklusion ved at skabe aktiviteter, hvor alle elever kan deltage, på trods af deres synsnedsættelse. Dette kan hjælpe med at opbygge selvtillid og motivation hos eleverne.
• Struktureret læring. Den trinvis opbygning af færdigheder gør det lettere for elever med nedsat syn at følge med og forstå, hvad der forventes af dem. Dette kan reducere frustration og øge engagementet i undervisningen.
• Brug af andre sanser. Boldspilstrappen kan tilpasses til at inkludere brugen af andre sanser, som eksempelvis lyd og berøring/tæt kontakt med en makker, hvilket er vigtigt for elever med nedsat syn. Dette kan hjælpe dem med at navigere og deltage aktivt i aktiviteterne.

Ved at bruge Boldspilstrappen kan lærere skabe en inkluderende og tilgængelig idrætsundervisning, der tager højde for elevernes forskellige behov og forudsætninger.

Det følgende undervisningsmateriale henvender sig primært til idrætslærere, der underviser på mellemtrinnet og som har eller skal modtage en elev med alvorlig synsnedsættelse. Forløbet tager udgangspunkt i anbefalinger fra Idræt i øjenhøjde (Synscenter Refsnæs, 2019) og De udvidede læringsmål for børn og unge med synsnedsættelse 0-17 år i dagtilbud og skole. Handlingsanvisende anbefalinger (Synscenter Refsnæs, 2021), Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Aldersgruppe 0-18 år (Social- og boligstyrelsen, 2020), samt didaktiske modeller fra Dansk Skoleidræt (Dansk Skoleidræt, 2024a, Dansk Skoleidræt 2024b, Juul, 2024).

Hensigten er, at både elever med alvorlig synsnedsættelse og elever med normalt syn kan deltage i øvelserne med minimale tilpasninger.

Forløbets læringsmål følger Børne- og Undervisningsministeriets fælles mål for idræt (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019c) inden for kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer herunder indholdsområdet Boldbasis og boldspil. Temaet er Hele klassen med til - floorball.

Boldbasis og boldspil er et indholdsområde, der kan være særligt vanskeligt for en elev med alvorlig synsnedsættelse at deltage i. Samtidig er det ofte et af de indholdsområder, der får mest opmærksomhed i idrætsundervisningen.

Derfor er der lagt vægt på, at aktiviteterne er målrettet alle elever i klassen, og hensigten er at give underviseren erfaring med, hvordan elever med alvorlig synsnedsættelse kan inkluderes i læringsaktiviteter for hele klassen - erfaringer som kan tages med i den videre planlægning af nye forløb i idrætsundervisningen - både inden for boldbasis og boldspil, men også i de øvrige indholdsområder.

Læringsmålene i forløbet er formuleret ud fra Fælles Mål for idræt efter 5. klassetrin (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019c).

Kompetenceområde	Kompetencemål	Læringsmål
Alsidig idrætsudøvelse.	Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis - her i forbindelse med floorball.	Eleven kan modtage og aflevere forskellige boldtyper i floorballlignende aktiviteter. Eleven har viden om slagteknik i floorball. Eleven kan spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold. Eleven har viden om regler i boldspil. Eleven har viden om spil- og aktivitetsudvikling ud fra Aktivitetshjulet og Boldspilstrappen.
Idrætskultur og relationer	Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab	Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt. Eleven kan udvise samarbejdsevne i idrætslige aktiviteter. Eleven har viden om ansvar og hensyn i idrætsfællesskaber.

Lektionsstruktur

Lektionerne i dette forløb er sammensat i en genkendelig struktur, hvor elementerne med fordel kan viderebringes og tilpasses indholdet i kommende forløb.

Intro

• Ved forløbets start; en indkøring i læringsmål, forventninger, indhold, struktur til eleverne.
• I begyndelsen af hver lektion; intro til dagens program - læringsmål og aktiviteter.

Icebreaker

Øvelserne, som i dette forløb kaldes icebreakers, er korte øvelser uden teknisk fokus, der altid afvikles i starten af idrætstimen. Øvelserne tjener flere formål:

• Motiverer eleverne til deltagelse – ingen krav til teknisk kunnen og alle kan være med.
• Fremmer elevernes samhørigheds- og fællesskabsfølelse gennem grin og leg.
• Fremmer god klassekultur – der er ikke så meget på spil i øvelserne, så det bliver lettere at hylde fejl.
• Alle elever aktiveres og engageres i undervisningen.

De udvalgte icebreakers i dette forløb agerer desuden eksempler på hvordan instruktionsformerne verbal instruktion, taktil instruktion og motorisk instruktion kan integreres i undervisningen på en naturlig måde. Gennem øvelser som robot, beskriv-og-genskab, 1-2-3 samt løb-og-tegn og variationer af disse, får klassen et fælles erfaringsgrundlag, som kan bruges i arbejdet med klassekulturen i idræt, men også klassekulturen generelt. Eleverne øver sig på at kommunikere i faget og kan derigennem udvikle og tilegne sig fagsproget i idræt, samtidig med at de er fælles om at understøtte inklusionen i klassen.

Uret - Opvarmning/motoriske grundbevægelser og boldtilvænning

Øvelsen Uret fungerer som et værktøj til at organisere og strukturere aktiviteter i undervisningen. I dette forløb anvendes Uret som en ramme for opvarmning med motoriske grundbevægelser og boldtilvænningsøvelser i relation til floorball.

Formålet med denne form for organisering er at skabe en klar og forudsigelig ramme, som hjælper eleverne med at navigere og bevare overblikket, hvilket giver dem de bedste forudsætninger for at deltage aktivt og engagere sig i undervisningen. Det forudsættes, at Uret - eller en anden tilsvarende organisering - anvendes som et tilbagevendende element i undervisningen, hvor organiseringen gentages mens aktiviteterne justeres efter mål og indhold for det givne forløb.

Progressive øvelser - at lære at spille

Efter de indledende øvelser følger de mere temarelaterede elementer i undervisningen. Disse progressive aktiviteter bygger på principperne i Boldspilstrappen:

Boldtilvænning - medspilsøvelser - modspilsøvelser - småspil - før-færdige spil.

Det er vigtigt at tydeliggøre og fastholde over for eleverne, at formålet med undervisningen er at “lære at spille” og ikke at “lære et spil”. Derfor vil et forløb ikke handle om at komme til at spille en “rigtig” floorballkamp.

3.2.2 Sikkerhedsregler i floorball

Når man spiller floorball, er der nogle sikkerhedsregler, som eleverne skal kende og overholde. Reglerne er til for at mindske risikoen for skader og det vil være afgørende for, om eleverne får gode oplevelser med at spille floorball i dette forløb.

• Staven. Ved skudafvikling og afleveringer, må staven ikke føres højere end hoften. Når en spiller ikke er i kontakt med bolden, skal staven være under knæhøjde. Det er ikke tilladt at spænde ben med staven eller slå staven mod en anden spilles stav. Det kan ikke undgås, at stavene rammer hinanden undervejs i spillet, men direkte slag mod stav er ikke tilladt.

• Kropskontakt. Kropskontakt er i udgangspunktet ikke en del af spillet floorball. Dog kan der opstå situationer hvor to spillere kæmper skulder mod skulder om en bold. Skub, tackling, hiv o.l. vil føre til straffe og/eller udvisning.

  Elever der dyrker sport med kropskontakt i fritiden, kan have svært ved ikke at inddrage deres sport i skolesammenhæng. Her er det vigtigt at være tydelig og konsekvent omkring de regler, der sættes op for forløbet.

Det fulde reglement findes på Floorball Danmarks hjemmeside.

Følgende lektionsplan er en kort beskrivelse af, hvad der skal foregå i de enkelte lektioner. Af skemaet fremgår hvad man i særlig grad skal være opmærksom på i forhold til eleven med alvorlig synsnedsættelse.

De overordnede kompetencemål er, at eleverne efter endt forløb kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i floorball-lignende aktiviteter (Alsidig idrætsudøvelse) og at eleverne kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab (Idrætskultur og relationer).

Lektion	Læringsmål	Aktivitet	Synsfaglig opmærksomhed	Materialer til eleverne
1 + 2	Eleven har viden om regler i boldspil. Eleven har viden om slagteknik i floorball. Eleven kan modtage og aflevere forskellige boldtyper i floorballlignende aktiviteter. Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt.	Intro. Sikkerhedsregler i floorball. Icebreaker: Stemmestyret robot. Uret Afleveringer 2 og 2 - vente, vente, NU!	Instruktionsformer. Farvede veste. Forskellige boldtyper med varieret størrelse, hastighed og farve. Eleven har fået en tilpasset (eksempelvis forstørret eller digital) version af kopiark Uret forud for undervisningen.	Kopiark Uret Afblændingsbriller.
3 + 4	Eleven kan modtage og aflevere forskellige boldtyper i floorballlignende aktiviteter. Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt. Eleven kan spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold.	Intro til dagens program: læringsmål og aktiviteter. Icebreaker: Beskriv-og-genskab. Uret. Afleveringer 2 og 2 - vente, vente, NU! Jæger 3 mod 1 - fokus på tæmning og viderespilning.	Instruktionsformer. Farvede veste. Forskellige boldtyper med varieret størrelse, hastighed og farve. Eleven har fået en tilpasset version af kopiarket forud for undervisningen (hvis der er ændringer i øvelserne).	Kopiark Uret Afblændingsbriller.
5 + 6	Eleven kan modtage og aflevere forskellige boldtyper i floorballlignende aktiviteter. Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt. Eleven kan spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold.	Icebreaker: 1-2-3. Uret. Drible og afleveringsøvelser rundt i salen. Forsvar keglen 3 mod 2.	Instruktionsformer. Farvede veste. Forskellige boldtyper med varieret størrelse, hastighed og farve. Eleven har fået en tilpasset (eksempelvis forstørret eller digital) version af kopiark Uret forud for undervisningen (hvis der er ændringer i øvelserne)	Kopiark Uret
7 + 8	Eleven kan modtage og aflevere forskellige boldtyper i floorballlignende aktiviteter. Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt. Eleven kan spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold. Eleven kan justere boldspil ved at ændre forudsætninger og regler.	Icebreaker: win!-win! lose!-lose! Opvarmning: Drible og afleveringsøvelser rundt i salen - undgå de andre (med variationer). Aflever - løb - modtag - skyd på mål. 3 mod 3.	Instruktionsformer. Taktil afgrænsning af banen til opvarmningsøvelsen - eventuelt store kegler tæt placeret. Opmærksomhed på behov for afmærkning af mål med bånd eller lignende i høje kontraster. Farvede veste. Forskellige boldtyper med varieret størrelse, hastighed og farve.
9 - 10	Eleven kan modtage og aflevere forskellige boldtyper i floorballlignende aktiviteter. Eleven kan udvise hensyn og tolerance i idrætsaktiviteter, der indebærer kropskontakt. Eleven kan spille regelbaserede boldspil såvel individuelt som på hold. Eleven kan justere boldspil ved at ændre forudsætninger og regler.	Icebreaker. Miniturnering med skiftende modstander (“Liga”).	Instruktionsformer. Farvede veste. Forskellige boldtyper med varieret størrelse, hastighed og farve. Opmærksomhed på behov for afmærkning af mål med bånd eller lignende i høje kontraster.

Lektion 1 + 2

Icebreaker: Stemmestyret robot

Gå sammen i par. ”1” er robot, ”2” styrer robotten.

Robotten skal afblændes - brug eksempelvis afblændingsbriller. ”2” skal styre robotten rundt i hallen på sikker vis og sørge for at robotten ikke støder ind i nogen eller noget. Byt roller efter ca. 3 minutter. Udfordr robotten undervejs ved eksempelvis at styre den:

• Op ad en ribbe og ned igen
• Over en bænk
• Under en stol
• Rundt om en kammerat
• Baglæns
• Rundt om sig selv
• Hinke
• Kravle
• Ligge på maven og trække sig frem med armene
• Trille
• Lunte/løbe
• Stop/start
• Sidelæns
• Gå hurtigt/langsomt

Om øvelsen: Øvelsen har til hensigt at skabe glæde, samhørighedsfølelse blandt eleverne og samtidig motivere dem til at engagere sig i den videre undervisning. Desuden træner eleverne deres auditive koncentration og deres evne til at formulere sig præcist omkring kropslige bevægelser og rum/retning.

Til læreren: Vær opmærksom på at præsentere eleverne for en række muligheder før i går i gang. Brug tilpassede instruktionsformer der tager højde for din elev med alvorlig synsnedsættelse. Eleven med normalt syn vil hente inspiration hos de andre par ved at se hvad de giver af kommandoer undervejs - inspiration som eleven med alvorlig synsnedsættelse ikke får via synet.

Uret - Opvarmning med motoriske grundbevægelser og boldtilvænning

Til denne øvelse skal I bruge kopiarket Uret

Placer 8 kegler på baglinjen (fordelt jævnt over linjen). Placer tilsvarende 8 kegler på hallens midterlinje. Fordel eleverne ligeligt bag de 8 kegler på baglinjen. Keglerne repræsenterer posterne 1-8. Hver post fungerer som en stafet, hvor én elev løber ad gangen, medmindre andet er beskrevet.

Post 1 er Uret. Når opgaven på post 1 er gennemført, stopper tiden for alle poster og grupperne roterer.

Øvelser til uret:

• Post 1 (20 floorballbolde, 2 spande).

  Flyt 20 floorball bolde fra én spand til den anden. Det er tilladt at løbe med bolden i hænderne. Der må kun flyttes én bold pr. tur.

  Denne post styrer tiden for alle poster. Når alle bolde er flyttet fra den ene spand til den anden, råber gruppen stop. Alle grupper noterer deres point og går til næste post.

• Post 2 (5 høje kegler, hockeystav som depeche).

  Fordel de 5 ekstra kegler på en linje mellem startkeglen og keglen på midten.

  Løb zigzag mellem kegler med hockeystav som depeche. Bladet på staven skal røre gulvet hele vejen. Én tur = 1 point til gruppen.

• Post 3 (En hockeystav og skumbold).

  Dribl med hockeystav og skumbold fra startkeglen til midten – rundt om keglen på midten og tilbage til start. Giv stav og bold videre til den næste i rækken. Én tur frem og tilbage =1 point til gruppen.

• Post 4 (En hockeystav og skumbold).

  Dribl baglæns med hockeystav og skumbold fra startkeglen til midten – rundt om keglen i midten og tilbage til start. Giv stav og bold videre til den næste i rækken. Én tur frem og tilbage = 1 point til gruppen.

• Post 5 (5 høje kegler, 5 ærteposer).

  Placer de 5 ekstra kegler forskudt af hinanden mellem startkeglen og keglen på midten, så eleverne skal skifte retning for at komme fra den ene til den anden).

  Tag alle ærteposerne. Løb fra kegle til kegle og læg en ærtepose på toppen af keglen. Løb én gang rundt om keglen på midten. Løb fra kegle til kegle og saml ærteposerne ind igen. Giv ærteposerne videre til den næste i rækken. Én tur frem og tilbage = 1 point til gruppen.

• Post 6 (Kegle, hockeystav og hockeybold eller skumbold).

  Placer keglen midt imellem startkeglen og keglen på midten af banen).

  Stil jer ud på banen på en række med spredte ben, så I danner en tunnel med benene. Sidste spiller står ved den ekstra kegle, der er placeret på bane 6. Én skytte står ved startkeglen. Skyd bolden gennem tunnelen. Bolden må ikke røre eller ryge ud af tunnelen. Ét skudforsøg til hver skytte. Ryk en plads frem og udskift derved skytten, som går bagerst i rækken. Gentag rækkefølgen, hvis der er ekstra tid når alle har skudt. For hver spiller bolden passerer uden at røre eller ryge ud = 1 point til gruppen.

• Post 7 (Hockeystave til alle i gruppen, en skumbold).

  Placer jer mellem startkeglen og keglen på midten af banen. Bolden starter ved den spiller, der er nærmest startkeglen. Spil bolden fra spiller til spiller gennem rækken. Sidste spiller i rækken, skal drible én gang rundt om keglen på midten. Spil derefter bolden retur gennem rækken mod startkeglen. Dribl rundt om startkeglen og fortsæt således indtil tiden er gået. Skift ikke pladser undervejs. Hver gang bolden dribles rundt om en af keglerne = 1 point til gruppen.

• Post 8 (En skumbold).

  Stå to og to med skuldrene mod hinanden, begge med næsen i løberetning. Placer skumbolden mellem jeres skuldre. Løb mod keglen på midten – forlæns ud og baglæns tilbage igen. Én tur frem og tilbage = 1 point.

Om øvelsen: Formålet med denne form for organisering (Uret) er at skabe en klar og forudsigelig ramme, som hjælper eleverne med at navigere og bevare overblikket, hvilket giver dem de bedste forudsætninger for at deltage aktivt og engagere sig i undervisningen. Det forudsættes, at Uret - eller en anden tilsvarende organisering - anvendes som et tilbagevendende element i undervisningen, hvor organiseringen gentages mens aktiviteterne justeres efter mål og indhold for det givne forløb.

Øvelserne er relateret til trin 1+2 på Boldspilstrappen - Motoriske grundbevægelser og Boldtilvænning.

Til læreren : Brug tilpassede instruktionsformer der tager højde for din elev med alvorlig synsnedsættelse og vær opmærksom på, at eleven med synsnedsættelse er tæt på dig, når du instruerer øvelserne. Giv eleven med synsnedsættelse illustrationerne til de forskellige poster forud for undervisningen, så han/hun kender øvelsen på forhånd.

Afleveringer 2 og 2 – vente, vente, NU!

Gå sammen i par.

I skal bruge en hockeystav hver og én skumbold eller hockeybold. Stil jer overfor hinanden med ca. 5 meters afstand. Placer en kegle midt imellem jer. Start med at aflevere til hinanden uden om keglen. Bolden skal tæmmes med foden eller staven inden må den spilles tilbage eller skydes mod keglen.

Fortsæt indtil læreren råber NU! Efter lærerens signal gælder det om at være den første til at ramme keglen.

Den af jer der rammer først, må give den anden en straf, for eksempel 10 gange sprællemand eller en 3 gange spurt frem og tilbage til sidelinjen.

Genoptag afleveringerne uden om keglen og vent på lærerens næste signal.

Om øvelsen: Øvelsen er relateret til trin 3 på Boldspilstrappen - Medspilsøvelser.

Til læreren: Eleven med alvorlig synsnedsættelse kan med fordel udføre denne aktivitet i et hjørne i hallen. Dette vil begrænse risikoen for, at bolden farer afsted og “bliver væk” fordi eleven ikke kan se bolden i mængden af kammerater og andre bolde.

Brug farvede overtræksveste og forskellige boldtyper, så eleverne kan spille med en bold, der passer til deres niveau og forudsætninger. Brug Aktivitetshjulet til at justere øvelsen om nødvendigt.

Lektion 3 + 4

Icebreaker: Beskriv-og-genskab

Gå sammen i par.

Stil jer overfor hinanden. Den ene skal afblændes og må ikke se læreren. Brug eksempelvis afblændingsbriller. Læreren stiller sig i en statisk position med kroppen.

Den af jer der kan se, skal få makkeren til at stå i samme position som læreren. I må beskrive med ord og I må flytte fysisk på makkeren for at lykkes med opgaven.

Gentag og byt roller.

Variation:

• Begræns mulighederne for at instruere ved at fjerne den verbale instruktion.
• Begræns mulighederne for at instruere ved at fjerne den motoriske instruktion.
• Den seende makker kopierer lærerens position. Den afblændede skal mærke sig frem på makkeren og forsøge at stille sig i den rette position uden nogen instruktion.
• Brug øvelsen til at introducere bevægelsesmønstre, der skal anvendes senere i lektionen.

Om øvelsen: Øvelsen har til hensigt at skabe glæde, samhørighedsfølelse blandt eleverne og samtidig motivere dem til at engagere sig i den videre undervisning. Desuden arbejder klassen aktivt med instruktionsformerne verbal instruktion og motorisk instruktion. Eleverne træner eleverne deres koncentration og deres evne til at formulere sig præcist omkring kropslige bevægelser og rum/retning.

Til læreren: Sørg for at eleven med alvorlig synsnedsættelse er placeret i umiddelbar nærhed af den lærer, der viser figuren som skal efterlignes. Sørg også for at lave små detaljer som eksempelvis en skjult hånd på ryggen med krydsede fingre og opfordr de seende elever til at få alle detaljer med - inviter dem til at komme tæt på for at spotte alle detaljer. Dette vil komme eleven med alvorlig synsnedsættelse til gode, da han/hun muligvis vil have brug for at komme tæt på, for i det hele taget at se den givne kropsstilling i detaljer.

Uret

Som i lektion 1 + 2, eventuelt med tilpasninger.

Afleveringer 2 og 2 - vente, vente, NU!

Som i lektion 1 + 2.

Variation:

• Skift skumbolden ud med en hockeybold.
• Sæt tid på og øg presset. Parrene får eksempelvis 20 sekunder fra nu-signalet til keglen skal være ramt - ellers er der “straf” til begge i form af armbøjninger, sprællemænd osv.
• Lad selv eleverne finde variationer. Brug Aktivitetshjulet.

Jæger 3 mod 1 – fokus på tæmning og viderespilning

Gå sammen i grupper på 4.

I skal have en stav hver og en stor skumbold. Vælg én fra gruppen, der skal være jæger uden stav. Spil bolden rundt imellem jer.

Jægeren skal forsøge at røre den, der har bolden. Byt roller når det lykkes jægeren at røre den, der har bolden, eller når der er gået 2 minutter.

Bolden skal standses med foden inden den spilles videre med staven!

Om øvelsen: Øvelsen er relateret til trin 4 på Boldspilstrappen - Modspilsøvelser.

Til læreren: Eleven med alvorlig synsnedsættelse kan med fordel udføre denne aktivitet i et hjørne i hallen. Dette vil begrænse risikoen for, at bolden farer afsted og “bliver væk” fordi eleven ikke kan se bolden i mængden af kammerater og andre bolde.

Brug farvede overtræksveste og forskellige boldtyper, så eleverne kan spille med en bold, der passer til deres niveau og forudsætninger. Brug Aktivitetshjulet til at justere øvelsen om nødvendigt.

Lektion 5 + 6

Icebreaker: 1-2-3

Gå sammen i par.

Stå ansigt til ansigt med ca. 1 meters mellemrum. I skal skiftes til at sige et tal i remsen 1-2-3. Bliv ved med at gentage, til én af jer fejler.

Variationer:

• Byt gradvist tallene ud med bevægelser/lyde. Start eksempelvis med at skifte 1 ud med et hop, mens “2” og “3” stadig skal siges højt. Skift efter nogle runder “2” ud med et tramp i jorden. Skift efter yderligere runder “3” ud med et klap.
• Find selv på andre bevægelser.
• Tilføj flere tal hvis legen er for let<./li>
• Forbyd tale.

Om øvelsen: Øvelsen har til hensigt at skabe glæde, samhørighedsfølelse blandt eleverne og samtidig motivere dem til at engagere sig i den videre undervisning. Desuden arbejder klassen aktivt med instruktionsformerne verbal instruktion og motorisk instruktion. Eleverne træner eleverne deres opmærksomhed i samarbejdet med en makker.

Til læreren: Det er en fordel for eleven med alvorlig synsnedsættelse, at øvelsen understøttes med lyd - derfor byttes tallene ud med bevægelser, der automatisk giver auditiv feedback. Det kan også være en dyrelyd eller andre bevægelser, der giver lyd.

Uret

Som i lektion 1+2, eventuelt med tilpasninger.

Drible- og afleveringsøvelser rundt i salen

Start alene med en hockeystav og en skumbold.

Dribl rundt mellem hinanden. Hav så vidt muligt bolden under kontrol hele tiden.

Variationer:

• Eleverne skal følges ad to og to, skulder mod skulder.
• Alle vælger i hemmelighed en kammerat, som de skal forsøge at forfølge.
• Forsøg at skyde andres bold ud af banen uden at miste din egen.
• Gå sammen i par. Lav flest mulige afleveringer til hinanden imens I bevæger jer rundt på banen.

Om øvelsen: Øvelsen er relateret til trin 2+3 på Boldspilstrappen - Boldtilvænning og Medspilsøvelser.

Til læreren: Sørg for at instruere tydeligt i hvilke bevægelsesbaner eleverne kan benytte. Kan de eksempelvis løbe i zigzag, fra side til side, i cirkler, slangeløb osv. De seende elever vil få inspiration fra hinanden via synet - inspiration som eleven med alvorlig synsnedsættelse ikke nødvendigvis får. Brug eventuelt verbal og taktil instruktion i denne øvelse.

Forsvar keglen - 3 mod 2

Gå sammen i grupper på 5.

I skal bruge en stav hver, 3 store kegler, en skumbold eller hockeybold og overtrækstrøjer i 2 forskellige farver til markering af forsvar og angreb.

Aftalt hvilke to spillere der er forsvar og hvilke 3 spillere der er angreb. De to forsvarende spillere skal sørge for, at bolden ikke rammer keglerne.

De 3 angribende spillere skal spille sammen og forsøge at score ved at spille bolden ind på en af keglerne.

Variationer:

• Placer keglerne tæt sammen for at indskrænke mulighederne for at score (det bliver lettere at dække keglerne).
• Placer keglerne langt fra hinanden for at gøre det lettere at score.
• Skift keglen ud med en anden type mål, der er lettere/sværere at se/ramme.
• Afgræns banen - lille bane = lidt bevægelse, stor bane = meget bevægelse.
• Ændr antallet af spillere.
• Ændr betingelserne for mål - eksempelvis skal alle angribere røre bolden før der må scores eller målet fjernes og scoring = X antal afleveringer i streg uden bolden erobres af modstanderen.
• Lav regler for, om spillerne må løbe rundt om keglerne og “score på bagsiden”.

Om øvelsen: Øvelsen er relateret til trin 4 på Boldspilstrappen - Modspilsøvelser.

Til læreren: Eleven med alvorlig synsnedsættelse kan med fordel udføre denne aktivitet i et hjørne i hallen. Dette vil begrænse risikoen for, at bolden farer afsted og “bliver væk” fordi eleven ikke kan se bolden i mængden af kammerater og andre bolde.

Brug farvede overtræksveste og forskellige boldtyper, så eleverne kan spille med en bold, der passer til deres niveau og forudsætninger. Brug Aktivitetshjulet til at justere øvelsen om nødvendigt.

Lektion 7 + 8

Icebreaker: Win! Win! - Lose! Lose!

Aktiviteten tager udgangspunkt i sten-saks-papir.

Gå rundt imellem hinanden - find en makker og lav sten-saks-papir. For at få kroppen i spil, skal fagterne laves med hele kroppen og ikke kun med hænderne. Stå over for hinanden og hop i rytmen “sten-saks-papir-NU”. Land på NU i en af følgende “fagter”:

Sten = stående med samlede ben og armene ned langs siden

Saks = forskudte ben (én fod frem og én tilbage) og hænderne sættes i siderne

Papir = spredte ben til siderne og armene strækkes op i luften (“søstjerneposition”)

Foruden at tilføre legen et kropsligt aspekt, fungerer fagterne også som en slags forstørrelse for eleven med alvorlig synsnedsættelse.

Vinderen går videre med armene over hovedet mens han/hun gentager “yes, yes, yes...”.

Taberen går videre med bøjet hoved og stampen i jorden og gentager “øv, øv, øv…”. Det gælder nu om at finde en modstander med samme “yes-” eller “øv-” karakter.

Lydene giver legen en sjov dimension og støtter desuden eleven med alvorlig synsnedsættelse i at finde en ny makker.

Om øvelsen: Øvelsen har til hensigt at skabe glæde, samhørighedsfølelse blandt eleverne og samtidig motivere dem til at engagere sig i den videre undervisning. Desuden arbejder klassen aktivt med deres opmærksomhed i samarbejdet med en makker.

Til læreren: Introducer fagterne tydeligt og med tilpassede instruktionsformer - eksempelvis verbal- og motorisk instruktion. Eleven med alvorlig synsnedsættelse kan ikke nødvendigvis se din instruktion på afstand.

Det er en fordel for eleven med alvorlig synsnedsættelse, at øvelsen understøttes med lyd og store bevægelser, når kammeraterne siger “yes”/”øv”. Læg derfor vægt på dette, når øvelsen introduceres.

Uret

Som i lektion 1 + 2, eventuelt med tilpasninger.

Aflever - løb - modtag - skyd på mål

Gå sammen i grupper på 5.

I skal bruge en stav hver, et mål (eventuelt markeret med kegler, en madras eller lignende) og 4 skumbolde eller floorballbolde.

Stil jer i kø ca. 8-10 meter fra målet - jo større mål jo længere afstand. Vælg én person som skal starte med at “fodre”. Dén person stiller sig ud til siden med ca. 4 meter til målet og 4 meter til rækken af kammerater.

Boldene er hos de kammerater, der står i kø. Den første spiller en bold til “feederen” og løber mod målet.

Feederen tæmmer bolden med staven eller foden og spiller så bolden ind foran målet til kammeraten, der kommer i løb. Spilleren i løb skal forsøge at score. Bolden må gerne tæmmes, før den skydes mod mål.

Variationer:

• Varier målets størrelse.
• Varier boldtype.
• Varier afstand til feeder - jo længere afleveringer des sværere.
• Varier distancen, hvorfra der skal skydes mod mål. Jo større afstand des sværere er det at ramme målet.

Om øvelsen: Øvelsen er relateret til trin 3 på Boldspilstrappen - Medspilsøvelser.

Til læreren: Afstande kan gøre det vanskeligt for eleven med alvorlig synsnedsættelse at få succes med aktiviteten. Giv derfor eleverne mulighed for at tilpasse øvelsen individuelt - det er ok at vælge forskellige bolde og forskellig afstand. Fokus skal være på at få et godt skud mod mål - ikke på højt tempo, og hvem der kan skyde længst fra mv.

Brug farvede overtræksveste og forskellige boldtyper, så eleverne kan spille med en bold, der passer til deres niveau og forudsætninger. Brug Aktivitetshjulet til at justere øvelsen om nødvendigt.

3 mod 3

Gå sammen i grupper på 3. Find sammen med en anden gruppe, så I kan spille 3 mod 3.

Begge hold skal have overtrækstrøjer på i hver sin farve.

I skal have en stav hver og én bold. Lav en bane markeret med kegler og 1 mål.

Om øvelsen: Øvelsen er relateret til trin 4 på Boldspilstrappen - Modspilsøvelser.

Til læreren: Eleven med alvorlig synsnedsættelse kan med fordel udføre denne aktivitet i et hjørne i hallen. Dette vil begrænse risikoen for, at bolden farer afsted og “bliver væk” fordi eleven ikke kan se bolden i mængden af kammerater og andre bolde.

Brug farvede overtræksveste og forskellige boldtyper, så eleverne kan spille med en bold, der passer til deres niveau og forudsætninger. Brug Aktivitetshjulet til at justere øvelsen om nødvendigt.

Lav eventuelt hold/grupper på forhånd, så eleven med alvorlig synsnedsættelse ikke skal bruge unødig energi på at orientere sig i en kaotisk holddannelsesseance. Det er tanken, at de samme to hold spiller mod hinanden hele tiden.

Vurder klassens aktuelle niveau og suppler aktiviteten med en eller flere af følgende variationer:

• Inddrag Aktivitetshjulet og lad eleverne eksperimentere med forskellige typer af mål, bold, banestørrelse. Vurder hvor frie/styrede rammerne skal være i forhold til klassen.
• Indfør timeouts, hvor spillerne på skift (én ad gangen) eller holdene på skift må lave én justering i spillet ud fra Aktivitetshjulet. Spil ca. 3 min. med denne ændring og tag en ny timeout. Ved at indføre turtagning sikrer I, at alle elever kommer til orde i udviklingen af spillet.

Lektion 9 + 10

Icebreaker: Løb-og-tegn

Gå sammen i grupper på 6.

Stil to store kegler over for hinanden for at markere jeres løbebane - én på baglinjen og én på midterlinjen. Placer en bunke af opgavekort, en tegneark og en blyant ved keglen på baglinjen. Kortene skal ligge med bagsiden op. Tag farvede veste på og læg en farvet vest over keglen i samme farve, så I adskiller jer fra holdene ved siden af jer.

Stil jer på en række bag ved keglen på midterlinjen. Når legen sættes i gang på signal fra læreren: (den første i rækken) løb hen til jeres bunke med opgavekort, tag det øverste kort, løb tilbage og stil dig bagest i rækken. De andre må ikke se dit kort.

Tegn det du ser på kortet på ryggen af makkeren foran. Han/hun tegner det videre på den næste, som tegner det videre på den næste osv.

Når den forreste i rækken er blevet tegnet på ryggen, skal han/hun løbe ned til baglinjen og tegne det han/hun mærkede på ryggen over på tegnearket. Tag et nyt kort og gentag som beskrevet ovenfor indtil tiden er gået.

Sammenlign jeres svar på tegnearket med de opgavekort, I har været igennem.

Variationer:

• Når den forreste elev er blevet tegnet på ryggen, skal han/hun bevæge sig i det mønster, der er blevet tegnet på sin vej mod baglinjen.
• Brug øvelsen til at introducere bevægelsesmønstre, der skal anvendes senere i lektionen.

Om øvelsen: Øvelsen har til hensigt at skabe glæde, samhørighedsfølelse blandt eleverne og samtidig motivere dem til at engagere sig i den videre undervisning. Desuden arbejder klassen aktivt med instruktionsformen taktil instruktion.

Til læreren: Brug veste i forskellige farver til at adskille holdene fra hinanden. Læg en vest i samme farve over holdenes kegler. Det vil hjælpe eleven med synsnedsættelse med at finde sin gruppe på afstand, når han/hun skal løbe mellem keglerne.

Miniturnering med skiftende modstander (“Liga”)

Del klassen i hold på 3 spillere. Lav en turnering, hvor i spiller 3 mod 3 på små baner. Marker banerne tydeligt med (lav rangering - høj rangering), eksempelvis:

Serie 3	Lav rangering
Serie 2
Serie 1
3. division
2. division
1. division
Liga
Danmarksmesterskab (DM)
Champions Cup
Verdensmesterskab (VM)
Olympisk mesterskab (OL)	Høj rangering

Spil kampe á maksimalt 5 minutters varighed. Eleverne tæller selv mål/point. En sejr = 2 point til det vindende hold og uafgjort = 1 point til hvert hold. Når en spillerunde er afsluttet, rykker holdene enten et niveau op eller et niveau ned. Hav en oversigt, som eleverne kan orientere sig i og opstil banerne efter niveau, så vidt det er muligt. Det vindende hold på OL-banen kan ikke rykke op og bliver derfor på banen. Det tabende hold på Serie 3-banen kan ikke rykke ned og bliver derfor på banen.

Til læreren: Brug veste i forskellige farver til at adskille holdene. Brug Aktivitetshjulet til at justere bolden, målet, banen eller reglerne om nødvendigt. Marker eventuelt banerne med tape, kegler, bander, bænke eller lignende, så eleven med synsnedsættelse kan orientere sig.

Uret - kopiark

Løb-og-tegn - opgavekort

Løb-og-tegn - tegneark