Inkluderende undervisningsforløb i faget dansk - alvorlig synsnedsættelse

Ifølge den danske folkeskolelov (Folkeskoleloven, 2024) har alle elever – herunder elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed – ret til at deltage i den almindelige undervisning på lige vilkår med deres jævnaldrende, medmindre særlige behov nødvendiggør andre løsninger. Dette fremgår tillige af Artikel 24 i FN’s handicapkonvention (FN, 2009), som Danmark tiltrådte i 2009.

Folkeskoleloven bygger på et inklusionsprincip, hvor udgangspunktet er, at elever så vidt muligt undervises i den almindelige klasse. I § 3, stk. 2 fremgår det, at elever med behov for støtte skal tilbydes specialpædagogisk bistand – men dette er sekundært i forhold til målet om fuld deltagelse i den almindelige undervisning. Man kan søge yderligere information om dette i Børne- og undervisningsministeriets Regler om inklusion (Børne- og Undervisningsministeriet, 2024).

For elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed indebærer dette, at de har ret til at modtage undervisning i almenklassen sammen med andre elever, hvis det er muligt med passende tilpasninger. Det er først, når tilpasning af undervisningen og brug af hjælpemidler ikke er tilstrækkeligt til at sikre et tilfredsstillende udbytte, at specialundervisning bliver aktuelt.

Skolen er forpligtet til at foretage de nødvendige tilpasninger, så eleven kan deltage i den almindelige undervisning. Dette omfatter bl.a. brug af digitale og optiske hjælpemidler, anvendelse af tilgængelige undervisningsmaterialer i eksempelvis punktskrift, forstørret tekst og lydfiler, undervisningsdifferentiering og støtte fra synskonsulenter, og anvendelse af tilgængelige digitale platforme og prøver. Desuden kan det omfatte tilknytning af en støtteperson. I forhold til brugen af en støtteperson bemærkes det, at det fortsat er den ansvarlige faglærer, som har ansvaret for at undervise alle elever i klassen, og at ansvaret for tilrettelæggelse og undervisning af elever med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed ikke bør overdrages til støttepersonen.

Disse foranstaltninger skal sikre, at eleven kan deltage i undervisningen på lige fod med andre.

Alle kommuner har således pligt til at give alle elever et grundskoletilbud med henblik på, at den enkelte har et godt grundlag til videre uddannelse. I den forbindelse er det skolelederen på den enkelte skole, som har ansvaret for at vurdere hvorledes skolen kan imødekomme en elevs eventuelle særlige behov, ligesom lederen er ansvarlig for at skolen tilrettelægger et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning.

For at kunne imødekomme dette i forhold til elever med alvorlig synsnedsættelse forudsætter det, at de enkelte skoler iværksætter en højt specialiseret synsfaglig indsats. Dette er nødvendigt for at sikre, at eleven med alvorlig synsnedsættelse, kan deltage i fagrækken og obligatoriske emner samt prøver.

Alle skoler har mulighed for at trække på lokale synskonsulenter, ligesom Synscenter Refsnæs, Det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed, kan bistå med materialeproduktion, rådgivning og relevante kurser.

Når der er en elev med alvorlig synsnedsættelse i klassen, er det vigtigt, at læreren forholder sig åbent og nysgerrigt til, hvad denne elev har brug for, så eleven kan deltage i undervisningen så vidt muligt på lige fod med de andre i klassen. Erfaringen viser, at det efterhånden vil blive en vane at medtænke elevens særlige behov, og dette vil helt sikkert have en betydning for elevens mod på at deltage i den fælles klasseundervisning.

I dette materiale anvendes forskellige betegnelser for elever, der af forskellige årsager og i forskelligt omfang ikke kan anvende synet i undervisningen. Nedenfor følger en forklaring af tre centrale betegnelser for disse elever:

• Betegnelsen ”elever med alvorlig synsnedsættelse” betyder, at eleven har en betydelig reduktion i synsevnen, der påvirker elevens evne til at deltage i undervisning, leg og sociale aktiviteter. Afhængigt af graden af synsnedsættelse, vil eleven fx have problemer med at læse normal tekststørrelse, læse tekster med lave kontraster, se detaljer på afstand eller genkende ansigter selvom de anvender briller eller kontaktlinser.
• Betegnelsen ”elever med blindhed” betyder, at eleven ikke kan anvende synet til at navigere i dagligdagens aktiviteter. Disse elever vil have brug for støtte, særligt indlærte teknikker og hjælpemidler.

For elever med blindhed er det helt fundamentalt at man lærer at læse og skrive punktskrift, ligesom elever med alvorlig synsnedsættelse kan have behov for at lære punktskrift.

• Betegnelsen “punktlæsende elev” betyder, at eleven flydende kan læse sammenhængende tekster i punktskrift. I dette materiale beskrives eleven som “den punktlæsende elev” fordi det på sigt er det, der er målet med den tilgang til punktindlæring, som er anvendt i dette forløb.

En anden betegnelse for personer, som bruger punktskrift, er “punktbrugere”. Disse personer kan anvende punktskrift til at orientere sig via afmærkning på punktskrift eksempelvis i hjemmet eller i skolen. De personer kan muligvis genkende enkelte tegn eller ordbilleder og kan således fx spille spil, som er tilpasset med taktile afmærkninger, finde og adskille ting, der er mærket med punktskrift eller stave sig igennem enkeltord.

Udtrætning og behov for pauser hos elever med alvorlig synsnedsættelse

Elever med alvorlig synsnedsættelse har begrænsede eller ingen muligheder for at indhente information i omverden og om sig selv i verden ved hjælp af synssansen. De må derfor bruge de øvrige sanser som kompensation og de har brug for synskompenserende indsatser for at tilegne sig de informationer, som ellers er tilgængelige via synet. At finde alternative veje tager ofte ekstra tid, kræver mere energi og kan medføre forsinket perceptuel udvikling. Det betyder, at eleverne ofte vil være på overarbejde, hvilket medfører en generel uro og udtrætning i nervesystemet. Det kan eksempelvis blive sværere at finde løsninger, at motivere sig selv og holde sig i gang, ligesom det kan blive sværere at overskue andre elever og deltage aktivt i læringsfællesskabet. Se også Forløbsbeskrivelse. Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år (Social- og Boligstyrelsen, 2020, s. 12, 14 og 63), samt The association between visual impairment and fatigue: a systematic review and meta-analysis of observational studies (Scharkel et al, 2019).

Som lærer til en elev med alvorlig synsnedsættelse er det derfor nødvendigt at have fokus på symptomer på overbelastning hos eleven og på at skabe balance mellem ny læring og pauser.

For at mindske udtrætning er der en række anbefalinger til praksis:

• Inddrag fællesaktiviteter, hvor eleven med alvorlig synsnedsættelse er mindre på overarbejde.
• Arbejd i temaer på tværs af fag.
• Tag udgangspunkt i et emne.
• Undgå unødvendige ting i klassen/mindsk rod omkring eleven.
• Inddrag direkte sansninger som lyd, føle, lugte, smage, bevægelse.
• Giv eleven mulighed for at forberede sig på nogle aktiviteter – så eleven er med på, hvad der skal ske.

Desuden bør læreren være opmærksomhed på, at skabe mulighed for pauser i skoledagen. En pause kan være mange ting og det er vigtigt, at der udarbejdes en plan for pauseaktiviteter for eleven:

• Varighed (korte, mellemlange og lange pauser).
• Typer (eksempelvis bevægelse eller ro).
• Hvad holder eleven af?
• Evaluering af effekt i forhold til pauseaktiviteter og om planen skal ændres.
• Fokus på markører for udtrætning.
• Belastning i forhold til energitilførsel/li>

Eksempler på pauser kan være:

• Gynge
• Lave egne historier (på lydoptager)
• Lytte til historie / lydbog eller egne optagelser
• Gætte dyrelyde (kan gøres med andre fra klassen og alene)
• Lydlotto
• En kasse med sansestimulerende ting, dufte og eventuelt lyde
• Taktile spil
• Afslapning (sidde eller ligge ned)

Man kan eventuelt søge råd og vejledning om udtrætning og pauser hos elevens lokale synskonsulent.

Synskompenserende hjælpemidler og strategier

For at undgå udtrætning og sikre sig, at alle undervisningsmaterialer så vidt muligt er tilgængelige for eleven med alvorlig synsnedsættelse, har eleven behov for forskellige hjælpemidler alt afhængigt af synsnedsættelsens karakter. Det er elevens synskonsulent, der afprøver og anbefaler relevante hjælpemidler. Hjælpemidlerne kan omfatte lupper, CCTV-forstørrelsesapparater og tavlekameraer. Desuden kan hjælpemidlerne være IT-udstyr som tablet, smartphone og computer, som er indstillet med høje kontraster, forstørrelse og mulighed for oplæsning og med relevante synskompenserende apps og programmer som skærmlæsere, oplæsning og bedre kontraster. Desuden kan der være behov for at anvende andre læse- og skrivekompenserende programmer.

Med sine hjælpemidler har eleven mulighed for at benytte forskellige strategier, der understøtter den enkelte elevs behov og udfordringer.

De fleste elever med en alvorlig synsnedsættelse har behov for at kunne lave forstørrelse ved nærarbejde, som når de eksempelvis skal læse tekst og kigge på billeder. Forstørrelsesgraden kan variere alt efter teksttype og layout, men også udtrætning kan influere på, hvor meget forstørrelse, der er behov for.

Mange elever profiterer desuden af at lave forskellige visuelle tilpasninger på skærmen. Det kan eksempelvis være at invertere farverne, så man læser hvid tekst på en sort baggrund eller at understrege/markere linjen, der læses, så den bliver lettere at fastholde.

At læse og skrive kan generelt være udfordrende for elever med alvorlig synsnedsættelse. De fleste vil derfor også skulle benytte lydstrategier til læsning og skrivning af enkeltstående ord samt kortere og længere tekster. De skal derfor lære at benytte oplæsning (tekst-til-tale) og diktering (tale-til-tekst) på deres tablet, computer og/eller smartphone samt lytte til længere tekster i form af lydbøger.

Det kan for mange elever med alvorlig synsnedsættelse være en god idé at benytte ordforslag, fagordslister og blive fortrolig med at benytte ordbog. Andre strategier som skærmdeling og ordsøgning kan desuden være relevante. Der er flere eksempler på handlingsanvisende anbefalinger til kompenserende strategier og hjælpemidler i De udvidede læringsmål (Synscenter Refsnæs, 2021)

Implementering af synskompenserende strategier

Når eleven med alvorlig synsnedsættelse skal lære at benytte en ny kompenserende strategi, er det vigtigt, at der ydes tilstrækkelig støtte hertil. De færreste elever tager en ny strategi til sig, hvis den blot er introduceret en enkelt gang, og der vil være behov for løbende at huske eleven på, at strategien findes og hjælp til at benytte den. Når en strategi er blevet automatiseret hos eleven, vil vedkommende selvstændigt kunne vurdere, hvornår den er god at benytte, hurtigt finde den frem via genveje og justere indstillingerne alt efter behov.

Elevens synskonsulent kan afprøve, rådgive og undervise i relevante strategier. For en god implementering er det vigtigt også at være i tæt dialog med elevens forældre herom. Når der arbejdes på en ny strategi, bør hjemmet støtte op om og hjælpe med at strategien også øves hjemme. Hæftet Godt set! (DTHS og Synscenter Refsnæs, 2021) kan eventuelt benyttes til at sætte rammerne for samarbejdet omkring strategierne og eksempelvis synliggøre, hvem der har ansvar for hvad. Der kan desuden være behov for at lærere og forældre kommer på et kursus for at få de rette kvalifikationer til at kunne understøtte.

Godt set! er et hæfte til at understøtte implementeringen af synskompenserende hjælpemidler i indskolingen. Hæftet henvender sig direkte til elever med synsnedsættelse, der gennem delmål støttes præcis der, hvor de er ift. at lære at benytte et nyt hjælpemiddel eller kompenserende strategi. Der lægges desuden op til dialog om elevens synsnedsættelse og udfordringer hermed. Lærere, forældre, støttepersoner og synskonsulenter kan desuden benytte hæftet til at lave aftaler og fordele ansvar m.v., og det kan således med fordel inddrages i skole/hjemsamarbejdet. Hæftet kan bestilles i Synscenter Refsnæs’s Mediatek.

For eleven med alvorlig synsnedsættelse er der måske hjælpemidler og strategier, som eleven er den eneste i klassen, der skal benytte. Det kan derfor være vanskeligere at huske på strategierne og få dem gjort til gode vaner i det daglige skolearbejde. Nogle elever kan også have svært ved at benytte disse strategier, fordi de ikke har lyst til at skille sig ud og bare vil arbejde på samme måde som deres klassekammerater. Her kan det være nødvendigt at arbejde med en god klassekultur (Elmstrøm, 2019).

I langt de fleste klasser i dag, har alle elever - hele tiden eller i perioder - mulighed for at arbejde på en tablet eller computer. Det betyder, at alle elever har adgang til hjælpemidler; nogle er, ligesom eleven med alvorlig synsnedsættelse, også afhængige af at kunne bruge hjælpemidlerne, eksempelvis elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Selvom man ikke har vanskeligheder med skriftsproget, er der strategier, som er gode for alle elever at lære. Eksempelvis kan lydstrategier understøtte en god læse- og skriveudvikling hos alle, og strategier som at kunne dele skærm, fremsøge ord og benytte ordbog er gode strategier i den almene digitale dannelse.

I implementering af kompenserende strategier for elever med alvorlig synsnedsættelse anbefales det, at man løbende tager stilling til, hvorvidt det er strategier, som hele klassen vil profitere af, og som derfor skal inddrages i den almene undervisning. Se også LST til alle. Læse- og skriveteknologi i almenundervisningen (Sanko og Gaarden, 2024).

Teamsamarbejde og inddragelse af ressourcepersoner

Læsning og skrivning finder sted i alle fag, og implementering af synskompenserende strategier bør derfor være et fælles ansvar i teamet. Viden- og erfaringsdeling i teamet omkring aktuelle læringsmål og brug af synskompenserende strategier vil styrke elevens brug af disse samt styrke elevens arbejdsvaner og rutiner. Det er svært at stå alene med ansvaret for elevens hjælpemidler. Derfor må hele teamet inddrages, så man løfter i flok.

Som en inspiration til en fælles start kan teamet sammen udfylde LST-lagkagen (Sanko og Gaarden, 2024):

LST-lagkagen

LST-lagkagen er oprindeligt tiltænkt teams, der vil arbejde med LST for alle elever i klassen, men kan også bruges til hjælpemidler og kompenserende strategier for elever med alvorlig synsnedsættelse. Det kan skabe et blik for hinandens styrker og usikkerheder og dermed et stærkere fundament for arbejdet med kompenserende strategier for eleven med alvorlig synsnedsættelse.

En vigtig didaktisk overvejelse er, hvordan eleven med alvorlig synsnedsættelse introduceres for nye kompenserende strategier. Det er vigtigt at læreren modellerer strategierne for eleven, så det bliver så tydeligt som muligt.

Yderligere inspiration til teamsamarbejde findes i de fire videoer Teamsamarbejde i folkeskolen, som er udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstitut, 2021a; Danmarks Evalueringsinstitut, 2021b; Danmarks Evalueringsinstitut, 2021c; Danmarks Evalueringsinstitut, 2021d).

Det er også oplagt at inddrage nogle af skolens ressourcepersoner. Det kan være læsevejleder, IKT-vejleder og barnets synskonsulent. De kan give kollegial vejledning og rådgivning, orientere om ny faglig viden samt arbejde med enkeltelever og hele klassen. Se også Projekt It og Ordblindhed – En undersøgelse af it-støtte til ordblinde elever på mellemtrinnet (Arnbak og Petersen, 2017).

Dette materiale indeholder viden og inspiration til, hvordan man som dansklærer kan tilrettelægge undervisning i dansk og hvordan resten af teamet kan arbejde med tilsvarende temaer og strategier, som også tilgodeser elever med alvorlig synsnedsættelse. Vær i den forbindelse opmærksom på, at man altid har mulighed for at få rådgivning og vejledning hos elevens lokale synskonsulent.

Materialet indeholder tillige syv instruktionsvideoer med grundlæggende viden om tilgængelige undervisningsmaterialer, synstolkning, indbyggede hjælpemidler på iOS- og Android-enheder, samt visuelle og auditive strategier ved bryg af tablet:

• Video 1: Tilgængelige undervisningsmaterialer
• Video 2: Synstolkning: Film og bøger
• Video 3: Skrivbar e-bog
• Video 4: Hjælpemidler og tilgængelighedsfunktioner - iOS
• Video 5: Hjælpemidler og tilgængelighedsfunktioner - Android
• Video 6: Visuelle strategier med tablet
• Video 7: Auditive strategier med tablet

Desuden omfatter materialet en podcast om danskundervisning og inklusion af elever med alvorlig synsnedsættelse.

I materialerne findes svar på mange af de spørgsmål, der naturligt vil opstå, når man i den almene undervisning skal inkludere en elev med alvorlig synsnedsættelse. Det er godt at have materialernes viden og tips for øje i det daglige arbejde, og når man fremadrettet skal planlægge undervisningsforløb til sine elever.

Nedenfor findes yderligere information om hvorledes man kan arbejde med valg af læremidler og aktiviteter, når man planlægger undervisning, der også tilgodeser eleven med alvorlig synsnedsættelse.

For at kunne tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning for eleven med alvorlig synsnedsættelse, er der i denne vejledning udarbejdet skemaer, der kan anvendes til at kvalificere valg af læremidler og aktiviteter.

Skemaerne tager udgangspunkt i tre læremiddeltyper, repræsentationsformer og refleksioner over inddragelse af kompenserende læremidler til eleven med blindhed eller alvorlig synsnedsættelse, herunder støttebehov i forhold til at kunne deltage i undervisningen med de valgte læremidler.

De tre læremiddeltyper

Helt overordnet kan læremidler inddeles i tre kategorier:

• Didaktiske læremidler
• Funktionelle læremidler
• Semantiske læremidler

Didaktiske læremidler er produceret med henblik på at blive brugt i undervisning. Eksempler på didaktiske læremidler er grundbogen eller et undervisningsforløb på en digital fagportal. I forhold til elever med alvorlig synsnedsættelse er det ofte nødvendigt at få didaktiske læremidler i en bearbejdet form fra Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs som eksempelvis skrivbar e-bog eller stortryk.

Funktionelle læremidler er værktøjer, der muliggør processer i undervisningen eller gør processer nemmere at udføre – for læreren eller eleverne. Det kunne fx være en analog eller digital tavle, regneark eller en lineal med forstørrede markeringer og høj kontrast. Derfor skal læreren opleve, at værktøjet kan give fordele i undervisningen, og læreren skal skabe rammerne for at brugen af værktøjet bliver fagligt relevant, eksempelvis ved at udvikle aktiviteter med inddragelse af værktøjet, gerne i samarbejde med den lokale synskonsulent.

I forhold til eleverne med alvorlig synsnedsættelse er det muligt at bestille funktionelle læremidler hos Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs, eksempelvis læserammer. I Synscenter Refsnæs’s digitale skolebibliotek Biblus kan man finde en lang række materialer, som Synscenter Refsnæs allerede har produceret.

Semantiske læremidler er tekster og ting, som har en betydning og funktion i samfundet, men ikke er produceret til undervisningsbrug. Eksempler på semantiske læremidler er romaner, malerier eller skulpturer. I forhold til den punktlæsende elev er det oplagt at vælge semantiske læremidler, som alle elever har adgang til, eksempelvis lydfortællinger og podcast. Disse kan tilgås på mitCFU, eller ved at få tekster produceret som lydfil eller trykt på punktskrift fra Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs. Igen kan Synscenter Refsnæs’ digitale skolebibliotek Biblus også være en vigtig kilde til materialer i passende formater.

For yderligere oplysninger om de tre læremiddeltyper:

• Video: Tre læremiddeltyper: Didaktiske, funktionelle og semantiske læremidler

Dette afsnit er inspireret af artiklen Læremiddelanalyse – multimodalitet som analysekategori (Hansen, 2010).

De seks repræsentationsformer kategoriserer seks grundlæggende måder, elever tilegner sig viden på.

Kroppen: Kroppen er en meget stærk læringskanal, hvor elever gennem konkrete erfaringer får viden om verden. Det er derfor en god idé at lade eleverne bruge kroppen til at eksperimentere og gøre sig erfaringer i forskellige faglige kontekster. Ofte vil elever med alvorlig synsnedsættelse have mulighed for med den rette støtte at indgå i kropslige aktiviteter.

Genstande: At inddrage genstande er ligesom inddragelse af kroppen en stærk læringskanal for eleverne, fordi de får mulighed for at gøre sig konkrete erfaringer med genstande. Ved at lade eleverne eksperimentere og gøre sig erfaringer med genstande i forskellige faglige kontekster får de udviklet deres forståelse og viden. Elever med alvorlig synsnedsættelse vil have stor gavn af, at der inddrages genstande i undervisningen. Dette gælder både hverdagsgenstande, som vil være tilgængelige i klasserummet eller nemt vil kunne fremskaffes og genstande, som er særligt udviklet til elever med alvorlig synsnedsættelse og som ofte vil skulle erhverves gennem Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs. I fagsprog kaldes genstande, som kan anvendes alternativt til elevens forståelse af begreber for “konkreter”. Det er genstande som konkretiserer et begreb og gør det taktilt tilgængeligt.

Billeder: Billeder i form af foto, illustrationer mv. er også en stærk læringskanal, fordi den giver en visuel ikke-sproglig adgang til viden og forståelse af verden. Modsat de to første repræsentationsformer har elever med alvorlig synsnedsættelse ringe eller ingen adgang til at anvende denne repræsentationsform i forhold til læring. Derfor er det vigtigt at tænke i mulige alternative repræsentationsformer, der kan kompensere for den manglende adgang til visuelle læringsressourcer. Det kan eksempelvis være taktile illustrationer eller at få billeder beskrevet og visualiseret gennem sproget (synstolkning).

Model: Ofte inddrages modeller i undervisningen for at konkretisere eller visualisere begreber, processer eller sammenhænge. Det kan eksempelvis være en konkret model af øjets opbygning, en visuel fremstilling af vandets kredsløb eller et diagram over befolkningstæthed. I forhold til modeller er der derfor stor forskel på om elever med alvorlig synsnedsættelse har adgang til denne repræsentationsform. Hvis det eksempelvis er konkrete modeller, vil de egne sig godt som en kompenserende repræsentationsform for eksempelvis et visuelt billede af øjet. Hvis det er en tegning af vandets kredsløb, vil der være brug for støtte til at få beskrevet modellen enten mundtligt eller skriftligt. Der kan også arbejdes med stiftmosaik, hvor elever konstruerer diagrammer ved hjælp af taktile stifter. På den måde kommer genstande til at fungere kompenserende i arbejde med modeller.

Sprog: Sprog anvendes i undervisningen på mange forskellige måder og til forskellige formål, herunder instruerende, beskrivende, forklarende og reflekterende. Sproget har en formside; bogstaver, ord, sætninger og tekster og bruges til at udtrykke indhold både mundtligt og skriftligt. Sprog er derfor en kompleks repræsentationsform. I forhold til elever med alvorlig synsnedsættelse er der stor forskel på deres adgang til at anvende sproget. Når det gælder det talte sprog, vil de have samme adgang som seende elever, dog skal man være opmærksom på elevens indholdsmæssige forståelse af forbindelsen mellem det omtalte og det konkrete. En vigtig pointe er her, at det talte sprog ofte refererer til indtryk og udtryk, som seende elever har adgang til. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at elever med alvorlig synsnedsættelse ofte har brug for at få mere udførlige beskrivelser for at have adgang til undervisningen. Eleverne med alvorlig synsnedsættelse vil på forskellig måde have brug for kompenserende læremidler, når det gælder skriftsproget. For nogle elever vil de skulle lære punktskrift, mens andre elever ved hjælp af kompenserende programmer kan anvende det alfabetiske skriftsprog.

Symbol: Symbolske notationer anvendes om eksempelvis tegnsætning, noder og matematiske symboler. Det er den mest abstrakte repræsentationsform. I forhold til elever med alvorlig synsnedsættelse er der mange af de samme udfordringer som ved det skrevne sprog, og der er derfor brug for samme kompenserende tilgange og læremidler. Det bemærkes i den forbindelse, at punktskrift kan anvendes til at beskrive alle former for skriftsprog, herunder også noder, matematiske udtryk, kemiske formler og andet.

Svulmepapir er en enkel metoder til at fremstille taktile illustrationer. Svulmepapir er specialfremstillet papir med en særlig overflade, som svulmer op de steder, der er tegnet eller trykt med sort når papiret efterfølgende udsættes for varmebehandling. Man kan printe på svulmepapir med en almindelig printer eller tegne direkte med en pen. Efterfølgende udsætter man papiret for jævn varme i et svulmeapparat. Svulmepapir gør det let og relativt billigt at skabe simple illustrationer på grundlag af stregtegninger, idet det ofte er nødvendigt at simplificere komplekse tegninger. Tegninger på svulmepapir kan kombineres med farve, idet det kun er de sorte områder, der svulmer.

Opbygge og udbygge viden

Eleverne opbygger viden og erfaringer, når de gør erfaringer med kroppen, genstande og billeder, mens modeller, sprog og symbolske notationer primært udbygger elevernes viden og erfaringer. Derfor er det vigtigt i undervisningen at inddrage flere forskellige repræsentationsformer, så de både får mulighed for at opbygge og udbygge deres viden og erfaringer.

Opbygger viden

Udbygger viden

I forhold til elever med alvorlig synsnedsættelse er der brug for at have et særligt fokus på at finde alternative repræsentationsformer, hvis undervisningen og læremidlerne primært indeholder billeder, modeller og det skrevne sprog. Disse repræsentationsformer kan eksempelvis være taktile illustrationer, genstande (konkreter), synstolkning, punktskrift.

En overvejende del af læremidlerne er både analoge og digitale, og de indeholder ofte de fire repræsentationsformer: billede, model, sprog og symbolske notationer. Læreren kan planlægge en undervisning, hvor der er fokus på krop og genstande, som elementer i en redidaktisering og som kompenserede læremidler til brug for elever med forskellige alvorlige synsnedsættelser.

Redidaktisere

Læremidler

Konkrete forslag til kompenserende læremidler kan eksempelvis være taktile måleredskaber, skærmlæserprogrammer som JAWS, NVDA og VoiceOver, forstørrelsesprogrammer som ZoomText, SuperNova og undervisningsmaterialer tilrettelagt på punktskrift eller som skrivbar e-bog.

Kompenserende læremidler og støttebehov

For at kunne tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almene klasseundervisning for eleven med alvorlig synsnedsættelse herunder blindhed, er det vigtigt at reflektere over inddragelsen af kompenserende læremidler og hvilke støttebehov, der er brug for, så eleven kan deltage i forskellige aktiviteter med de valgte læremidler til undervisningen.

I skemaerne senere i afsnittet er der lagt op til at indsætte aktiviteter og læremidler i fire kategorier for at skabe overblik over, hvilke kompenserende læremidler og støttetiltag der vil være behov for i undervisningen. Der vil givet være brug for støtte i alle fire kategorier enten fra en eller flere kammerater eller en støtteperson. Denne støtte noteres i højre kolonne.

De fire kategorier

• Læremidler, der kan anvendes af alle elever. Første kategori i skemaet vælges, hvis eleven med alvorlig synsnedsættelse kan deltage i aktiviteten uden brug af kompenserende læremiddel. Det kan eksempelvis være en kropslig aktivitet eller at lytte til en fælles lydfortælling.
• Kompenserende læremiddel redidaktiseret af underviseren, der kan anvendes af alle elever. Anden kategori i skemaet vælges, hvis eleven med alvorlig synsnedsættelse kan deltage i aktiviteten, hvis der gøres brug af kompenserende læremidler. Her vil det være læreren, der redidaktiserer sin undervisning og inddrager eksempelvis genstande. Det kan eksempelvis være, at eleverne må anvende sømbræt i forbindelse med former i matematik, hvilket vil være relevant for alle elever.
• Kompenserende læremiddel udviklet til eleven med alvorlig synsnedsættelse herunder blindhed. Tredje kategori i skemaet vælges, hvis eleven med alvorlig synsnedsættelse kun kan deltage i aktiviteten, hvis der gøres brug af kompenserende læremidler udviklet specielt til at imødekomme deres behov. Det vil oftest være didaktiske, funktionelle eller semantiske læremidler, der kan anskaffes fra Materialeproduktionen ved Synscenter Refsnæs, eksempelvis som en skrivbar e-bog.
• Læremidler, der kun kan anvendes af elever med normal synsfunktion. Fjerde kategori i skemaet vælges, hvis eleven med alvorlig synsnedsættelse ikke kan deltage i aktiviteten eksempelvis at analysere et billede eller aflæse en graf, der ikke er tilgængeliggjort, eller hvis det kun giver et ringe udbytte, selv om der er mulighed for støtte fra en støtteperson. Denne kategori skal selvsagt benyttes med stor varsomhed og efter at mulige alternativer er afsøgt. Man skal ligeledes være opmærksom på ikke at kategorisere på grundlag af hvad man tror elever med alvorlig synsnedsættelse kan i forhold til hvad de rent faktisk kan.

Skemaer til udvælgelse af læremidler og aktiviteter

Hensigten med skemaerne er, at lærere danner sig et overblik over læremidlernes og aktiviteternes tilgængelighed for eleven med alvorlig synsnedsættelse, inden de planlægger et forløb. Lærerne skal gøre sig overvejelser om, hvordan de forskellige typer af læremidler og aktiviteter skal kunne anvendes for eleven med alvorlig synsnedsættelse.

Skemaet tager udgangspunkt i de tre læremiddeltyper, repræsentationsformerne og refleksioner over inddragelse af kompenserende læremidler til eleven med alvorlig synsnedsættelse, herunder støttebehov i forhold til at kunne deltage i undervisningen med de valgte læremidler.

Skemaerne kan anvendes samlet eller hver for sig.

Læremiddeltyper, der indgår i forløbet

Skriv konkrete læremidler ind i skemaet

Repræsentationsformer, der indgår i forløbet

	Kropslig
	Genstande
	Billede
	Model
	Sprog
	Symbol

Læremidler og aktiviteter, der indgår i forløbet

Skriv konkrete læremiddel ind i skemaet.

For at skabe et overblik kan det være en hjælp at udfylde skemaerne om læremiddeltyper og repræsentationsformer forud for skemaet om aktiviteter og læremidler.

På følgende links kan du hente tomme skemaer:

Læremiddeltyper i forløbet

Repræsentationsformer i forløbet

Læremidler og aktiviteter i forløbet

Det følgende undervisningsforløb henvender sig til elever i indskolingen (0. til 2. klasse), der er i gang med at udvikle deres læse- og skrivefærdigheder. Forløbet tager udgangspunkt i udvikling af elevernes tekstforståelse og oplevelse af sammenhæng ved læsning og skrivning, og det kan benyttes af elever hvis afkodningskompetencer endnu ikke er tilstrækkelige til selvstændig læsning uden støtte.

Til dette undervisningsforløb findes alle materialer digitalt på CFU og forudsætter, at man har digital adgang til mitCFU.dk. Til andre forløb kan der være behov for at få undervisningsmateriale tilgængeliggjort. Dette kan ske ved henvendelse til Materialeproduktionen på Synscenter Refsnæs.

Der er fokus på at give eleverne gode læse- og skriveoplevelser og derigennem at styrke deres læse- og skrivelyst, motivation og mestringstro (self-efficacy). Tilrettelæggelsen følger konklusioner fra international forskning i læse- og skriveteknologi (Svendsen, 2018).

Undervisningsforløbet har som omdrejningspunkt, materialet om Karlas fantalastiske klasse fra CFU. Dele af materialet findes på følgende link: Læsekasse - Karlas fantalastiske klasse - mitCFU.dk.

Karlas fantalastiske klasse er en animationsserie fra DR Ramasjang. Den foregår i Regnbueby, hvor vi i de forskellige afsnit møder Karla og hendes klassekammerater. Her er der dagligt store følelser på spil, og Karla og hendes venner er som alle andre børn optagede af, hvordan disse følelser håndteres, og hvordan man eksempelvis er en god ven. CFU´s materiale til Karlas fantalastiske klasse indgår i læseprojektet Alle ord tæller, som er et projektsamarbejde mellem bl.a. DR, Centralbibliotekerne og CFU Danmark. Projektets formål er at styrke børns læsekultur ved at arbejde undersøgende og eksperimenterende. Vejledninger til undervisning, e-bøger, afsnit af serien, bogkasser m.m. kan findes på mitCFU.dk.

Forløbet nedenfor indeholder eksempler på god praksis og vigtige overvejelser, når en elev med alvorlig synsnedsættelse skal læse og skrive. Der er lagt vægt på, at aktiviteterne så vidt muligt skal være målrettet alle elever i klassen. Hensigten er at give lærere erfaring med, hvordan eleven med synsnedsættelse kan inkluderes i læringsaktiviteter for hele klassen, erfaringer som kan tages med i den videre planlægning.

I dette undervisningsforløb opfyldes følgende kompetence- og læringsmål under læsning og fremstilling:

Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i afsnittet Ballondans og CFU’s vejledning hertil. Afsnittet findes på følgende link: https://absalon.mitcfu.dk/CFUTV1135048.

I afsnittet bliver Flemming glad, da klassen skal lege ballondans, det er han nemlig rigtig god til! Men Karla mener ikke, at Flemming skal have lov til at være med, og der opstår en konflikt, som de selv må løse, da deres lærer er løbet, tør for strøm. Heldigvis finder Karla på, at Flemming kan få popcorn på alle sine pigge, så han kan være med uden at smadre alle ballonerne.

På tilsvarende vis skal der ved undervisningsmateriale til eleven med alvorlig synsnedsættelse ofte laves små tilpasninger/justeringer eller benyttes kompenserende strategier, så eleven er inkluderet i alle aktiviteter.

I lektionsplanen herunder vises det, hvordan afsnittet kan være omdrejningspunktet for et forløb på ni lektioner, hvor kroppen sættes i spil, og hvor der er fokus på læsning og skrivning som en social aktivitet på tværs af medier.

Der skal i forløbet udelukkende arbejdes digitalt, hvorfor nogle af de strategier, der ofte kun benyttes af eleven med alvorlig synsnedsættelse (eller elever med læsevanskeligheder), kan laves med alle elever i klassen, hvor det giver mening.

Hvor der skal gøres særlige overvejelser, tilpasses undervisningsmateriale eller lignende til eleven med alvorlig synsnedsættelse, er det beskrevet under lektionsplanen i afsnittet Synsfaglige overvejelser - bemærkninger til de enkelte lektioner.

Husk i øvrigt at man altid kan søge råd og vejledning hos elevens synskonsulent.

Lektion 1 og 2

I 1. lektion skal klassen danse ballondans, som i Karlas klasse. Her vil der typisk være et højt støjniveau samt høj visuel kompleksitet, der kan være svær for en elev med alvorlig synsnedsættelse at navigere i. Det anbefales derfor, at eleverne inddeles i mindre grupper, og der benyttes et område, hvor der er god plads. Støt eventuelt eleven med alvorlig synsnedsættelse ved at beskrive det afgrænsede område, elevens gruppe skal danse i, og sørg for, at der eksempelvis ikke er genstande på gulvet, eleverne kan falde over, hvis det går lidt vildt for sig. Se også Idræt i øjenhøjde (Synscenter Refsnæs, 2019) om inkluderende læringsfællesskaber i idrætsundervisningen.

Gruppedannelsen skal styres af læreren, da fri gruppedannelse er en meget visuel proces. En elev med alvorlig synsnedsættelse har måske ikke mulighed for at deltage i klassens interne mimik og kropssprog, som ofte indgår i en elevstyret gruppedannelse.

For at gøre det lettere for eleven med alvorlig synsnedsættelse at nå at følge handlingen i afsnittet Ballondans, skal klassen i 2. lektion sammen lytte til det tilsvarende afsnit fra e-bogen Karlas fantalastiske bog om venskab - mitCFU.dk.

Lytning er en central aktivitet på alle klassetrin og for alle elever - ikke kun elever med alvorlig synsnedsættelse. Det kan være vanskeligere at bevare koncentrationen, når der eksempelvis lyttes til en tekst, da øjnene ikke har noget at hæfte sig ved. Derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med lyttestrategier, for at sikre en god forståelse af det, der lyttes til. Se eventuelt også At lytte for at lære (Skov, 2018).

Lektion 3

I 3. lektion skal klassen sammen se afsnittet Ballondans på smartboard eller med projektor. Her er det vigtigt at sikre sig, at eleven med alvorlig synsnedsættelse så vidt muligt får de samme visuelle informationer som resten af klassen. Nogle elever med alvorlig synsnedsættelse kan godt følge med på et smartboard, hvis de eksempelvis sidder tæt på og er korrekt placeret i forhold til lysindfald fra vinduer og lignende. Man skal dog hele tiden være opmærksom på, om det går for hurtigt, eller om der er vigtige detaljer, der ikke ses. Så spørg ind til elevens forståelse af det sete.

Når der skal arbejdes med visning af film eller serier, er det generelt en god idé, hvis eleven har adgang til filmen på forhånd for på den måde at kunne forberede sig på undervisningssituationen. Der findes desuden forskellige apps, programmer og metoder, der kan gøre aktiviteten mere tilgængelig for eleven. Det er eksempelvis muligt at lave skærmdeling, så eleven får det, der vises på smartboard, vist på sin egen skærm.

Hvis en film har undertekster, kan det ikke forventes, at eleven med alvorlig synsnedsættelse kan nå at læse dem. I disse tilfælde kan en app som SubReader eller lignende apps/programmer, hvor underteksterne bliver oplæst, eventuelt benyttes.

Synstolkning kan også være en mulighed. Synstolkning er en tilføjelse til film og tale. Med synstolkning får man som elev med nedsat syn beskrivelser af miljø og omgivelser samt nonverbal kommunikation, da lydsporet med synstolkning suppleres med ekstra information. Når man synstolker giver man en beskrivelse af billedsiden af et visuelt medie, så eleven med nedsat syn får adgang til fællesskabet omkring filmen og senere arbejdet med filmen. Synstolkningen skal så vidt muligt passe i det originale lydspor, så man både kan høre, hvad der bliver sagt i filmen, og hvad der sker. Man skal ikke nødvendigvis have øvet sig på at synstolke filmen først, men som i al anden undervisning er det en god ide, at have set filmen først. Spørg gerne eleven til råds – synstolker man for meget eller for lidt. I indskolingen kan det også være en fordel for andre elever i klassen at få synstolket fx ansigtsudtryk. Filmen på følgende link viser et eksempel på synstolkning af afsnittet Ballondans: Synstolkning af film og billeder.

Der findes yderligere eksempler på synstolkede programmer fra DR på linket Synstolkning på DRTV - Se synstolkede programmer her | DRTV

Lektion 4

Klassen skal i 4. lektion lave læseteater med et stykke fra det sete afsnit. I vejledningen fra CFU foregår dette med replikkerne printet på papir, og mens afsnittet kører, så eleverne lægger stemmer til. Da dette er en svær øvelse for mange elever med alvorlig synsnedsættelse, foreslås det, at man læser replikkerne som et almindeligt teater, hvor man ikke skal nå at følge med den hurtige handling i afsnittet.

De fleste elever med alvorlig synsnedsættelse kan/skal ikke læse længere tekststykker med en almindelig skriftstørrelse på papir (10-12 pkt.). Replikkerne i læseteateret skal derfor i dette forløb læses på tablet, hvor eleven med alvorlig synsnedsættelse har mulighed for at tilpasse forstørrelsesgrad, kontrast og lignende. Da hele klassen i forløbet skal benytte tablets, er det desuden oplagt, at alle elever læser replikkerne herpå. Flere elever kan profitere af at benytte tekst-til-tale, og de elever, der har behov for at benytte kompenserende strategier, vil ikke skille sig ud i denne aktivitet.

Står man i en lignende situation, med en tekst eleverne skal læse, man kun har på papir, kan man benytte forskellige apps eller programmer, der kan konvertere skannede tekster eller billeder af tekst. Hermed kan teksten gøres tilgængelig digitalt. Man kan også anvende den digitale konverteringsrobot RoboBraille. Med lidt træning og god støtte, kan de fleste elever lære at gøre dette selvstændigt.

Lektion 5

I 5. lektion skal klassen sammen have læst Flemmings fantalastiske dagbog højt efter en indledende snak om dagbogsgenren. Eleverne skal senere i forløbet selv skrive dagbog og får her inspiration til, hvordan en dagbog kan både skrives og tegnes. Flemmings dagbog indeholder en del billeder og nogle af billederne har en stor detaljerigdom, som kan være svær at se for eleven med alvorlig synsnedsættelse. Man skal derfor være opmærksom på, at man indimellem skal synstolke billeder for elever med nedsat syn. Synstolkning er en tilføjelse til billederne. Med synstolkning får man som elev med nedsat syn beskrivelser af billeder eller dele af billeder, da synstolkeren supplerer med ekstra information om det, eleven ikke selv kan se. Det er en god ide at vænne sig til at synstolke billeder i klasser med elever med nedsat syn. Det vil dermed blive en vane for dem og senere være til stor støtte, når de eksempelvis skal arbejde med billeder og film i danskundervisningen.

Filmen på følgende link viser et eksempel på synstolkning af Flemmings fantalastiske dagbog: Synstolkning af film og billeder.

Lektion 6

Eleverne skal i denne lektion skrive gode råd til Flemming i en brevskabelon udarbejdet af CFU. Skabelonen deles indledningsvis med alle elever, så de har den på deres tablet. Alt afhængigt af hvor rutinerede eleverne er til at arbejde på tablets, kan der være behov for, at man i plenum viser, hvordan der skrives - med finger, digital pen og/eller ved tale-til-tekst.

Der vil være nogle strategier, der udelukkende er eleven med alvorlig synsnedsættelse, eksempelvis forstørrelse. Disse strategier bør løbende være et opmærksomhedspunkt og inddrages i undervisningen, men det er en god idé at sikre sig, at eleven ved, hvilke strategier der skal benyttes, når man starter på en ny aktivitet.

Det er desuden vigtigt, at der er lavet faste indstillinger og aktiveret de funktioner, der bedst muligt understøtter elevens synsfunktion. Det kan eksempelvis være kontraster, lysintensitet eller skriftstørrelse, der tilpasses. Hvis der er tvivl om disse indstillinger er korrekte, kan man altid spørge elevens synskonsulent.

Når eleven med alvorlig synsnedsættelse skal benytte forstørrelse, kan det gøres på flere forskellige måder. Man kan zoome det viste større eller mindre alt efter behov. Dette er en metode, de fleste kender, men da det ikke er alle steder, den kan benyttes (eksempelvis på hjemmeskærm eller ved tekstbeskeder), skal eleven med alvorlig synsnedsættelse som regel lære at benytte flere strategier til forstørrelse. I filmen om visuelle strategier med tablet, gives nogle eksempler på, hvordan dette kan gøres på en iPad: Visuelle strategier med tablet.

Har eleven med alvorlig synsnedsættelse behov for så meget forstørrelse, at det bliver vanskeligt at overskue teksten på skærmen, bør andre muligheder overvejes og afprøves.

Det kan eksempelvis være, at der er behov for en større skærm, at der arbejdes på en computer og/eller måske skal der arbejdes i et andet for eleven mere tilgængeligt format som eksempelvis en skrivbar e-bog.

En skrivbar e-bog er et word-dokument, og når man benytter forstørrelse i dokumentet på sin computer, bliver teksten indenfor skærmen og løber ned på næste linje, hvis den ikke kan være der (tekstombrydning). Det gør det lettere at beholde overblikket, når man læser med en stor forstørrelsesgrad. Billeder, illustrationer og skemaer åbnes i et separat vindue via et link, så de ikke generer læsningen. Filmen på følgende link viser hvorledes skrivbar e-bog benyttes: Skrivbar e-bog.

Hvis eleven med alvorlig synsnedsættelse har behov for dette format, kan man søge i det digitale skolebibliotek Biblus eller bestille materialet fra Materialeproduktionen på Synscenter Refsnæs.

Lektion 7 og 8

Eleverne har lektion 7 og 8 til at lave egen dagbog, ligesom Karla og hendes klassekammerater gør det. I dette forløb laves den på tablet, og hertil kan benyttes skabelonen fra CFU Min fantalastiske dagbog eller apps som fx BookCreator eller lignende.

Der lægges her op til, at alle elever skriver ved at diktere (tale-til-tekst), og hvis dette er en ny strategi, må man selvfølgelig indledningsvist vise, hvordan dette gøres.

De fleste elever med alvorlig synsnedsættelse skal lære at benytte auditive strategier (tale-til-tekst og tekst-til-tale) både når de læser og skriver. Nogle benytter strategierne hele tiden, mens andre benytter dem, hvis de eksempelvis er for trætte til at læse med øjnene, eller som støtte i skriveprocessen. Auditive strategier kan benyttes med de fleste enheder og med forskellige apps og programmer, så det anbefales, at eleven med alvorlig synsnedsættelse, så tidligt som muligt, stifter bekendtskab med de forskellige måder at læse og skrive på. Derved vil eleven på sigt få opbygget en god værktøjskasse fyldt kompenserende værktøjer og strategier til forskellige læse- og skrivesituationer.

I filmen om auditive strategier på tablet gives nogle eksempler på eksempler hvorledes dette kan gøres på iPad: Auditive strategier med tablet.

Lektion 9

Som evaluering på forløbet skal eleverne dele deres fantalastiske dagbog med en ven i klassen. Eleverne kan selv vælge om de vil læse teksten højt eller benytte tekst-til-tale. Læreren skal støtte eleven med nedsat syns ven/makker i at synstolke deres tegninger for eleven med nedsat syn. Det kan evt. gøres ved sammen med klassen at se filmen om synstolkning af billeder, så man gør synstolkning til en vane for alle i klassen.

I Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse fra 2020 fremhæves det at En synsnedsættelses psykosociale konsekvenser indvirker på mulighederne for at gennemføre rehabiliterings- og undervisningsforløb med den ønskede effekt (Social- og Boligstyrelsen, 2020, s. 7).

Fokus på psykosociale faktorer er et afgørende element ved inkluderingen af elever med en alvorlig synsnedsættelse og at arbejde aktivt med det element i undervisningen, kan fremme mulighederne for, at elever med en alvorlig synsnedsættelse kan deltage i læringsfællesskabet. En af måderne at gå til det kan være at arbejde med forskelligheder i læringsfællesskabet og hvordan eleverne indgår og bidrager i forskellige situationer – og på forskellige måder.

I afsnittet om ballondansen ses det, at Flemmings pigge er noget af det, der er særlig kendetegnende for ham. Det er noget, der gør, at han nogle gange skiller sig ud fra andre. Afsnittet viser, hvordan hans pigge kan give ham nogle fordele, men det skaber også nogle udfordringer i forhold til at kunne deltage i en aktivitet sammen med de andre i klassen.

Flemmings pigge kan inddrages som en måde at arbejde med perspektivtagning. Via afsnittet kan der spørges ind til, hvordan man kan skille sig ud samt hvordan det kan føles at skille sig ud på nogle områder. Der kan også tales om, at der kan være behov for at bruge eksempelvis hjælpemidler eller have særlige regler nogle gange (såsom med popcornene) for i højere grad at kunne deltage på lige fod.