Gå til indhold

7 skarpe til matematiklæreren, der underviser børn med alvorlig synsnedsættelse

Dette er en checkliste, der belyser kerneområder for undervisning af børn med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed. Det er sat op som syv kategorier med refleksionsspørgsmål, tips og hjælpemidler, der kan støtte dig og dine elever.

  1. Sansning og kropslig forståelse
    • Kan matematikemnet konkretiseres ved direkte sansning, og har du overvejet hvor man kan finde og mærke geometriske figurer i hverdagen? Tag højde for elevens dagligdag og prøv at bruge figurer fra elevens virkelighed til at vække nysgerrighed. Du kan som lærer bruge inventar, møbler og lignende.
    • Få eleven til at bevæge sig, gå en rute svarende til størrelsen af eksempelvis en fodboldbane.
    • Kan eleven lytte, lugte eller føle sig til forståelse inden for emnet, bør du som lærer introducere dem for disse sansninger.
  2. Rammesætning for undervisning
    • Er det forberedt, hvordan eleven kan introduceres til og arbejde med det aktuelle emne, jf. elevens særlige forudsætninger? Elever med blindhed har aldrig set geometriske figurer, men har taktile erfaringer, som læreren kan trække på. Måske har de leget med en bold, rørt et dyr, eller lyttet til en sportskamp.
    • Al matematik tager længere tid for elever med alvorlig synsnedsættelse og blindhed. Har du prioriteret, hvilke matematiske områder din elev skal udføre?
    • Elever med synsnedsættelse drager nytte af god belysning og tydelige kontraster.
    • Det er vigtigt, læreren prioriterer elevens deltagelsesmuligheder, så de kan indgå i forpligtende fællesskaber med skiftende makkere i små grupper.
  3. Begrebstilegnelse og abstraktionsniveau
    • Begrebstilegnelse sker via andre sanser (især auditiv og taktil sans) end synet. Eleven skal have hjælp til at omdanne fra del/fragment til helhed og fra model til virkelighed. Vær opmærksom på, at eleven modtager verbal instruktion i stedet for visuel perception. Forklar, hvordan de og deres klassekammerater interagerer med hinanden og omgivelserne.
  4. Digital læring
    • Er eleven med synsnedsættelse fortrolig med at tilgå materialet via et synskompenserende digitalt program? Der er eksempelvis tekstombrydning og mindre visuel kompleksitet i skrivbar e-bogsformatet. Punktlæsende elever kan gøre brug af skærmlæserprogrammer som JAWS, NVDA, VoiceOver og Talkback, men det er ikke alle materialer, der er tilgængeliggjorte. Kontakt den lokale synskonsulent eller Synscenter Refsnæs for rådgivning omkring dette.
  5. Rollefordeling
    • Er rollefordelingen mellem faglærere og støttepersoner afklaret?
    • Er undervisningsmetoder afklaret, så eleven kan indgå ligeværdigt i samarbejde med andre elever i små og overskuelige grupper?
  6. Undervisningsmaterialer
    • Har eleven med blindhed adgang til tilgængeliggjort (bog-)materiale, der svarer til de øvrige elevers materialer? Det er hensigtsmæssigt at bruge samme bogsystem på tværs af klassen.
    • Har en synskonsulent tilrettelagt materialet, som eleverne skal bruge? Læreren kan med fordel søge på Biblus, det nationale skolebibliotek for børn og unge med synsnedsættelse, her er et stort udvalg at tilgængeliggjort materiale. Finder du ikke det du søger, kan du kontakte materiale produktionen på Synscenter Refsnæs, her er der også mulighed for at bestille nye materialer.
  7. Hjælpemidler og taktile materialer
    • Er der tilgængelige konkrete geometriske modeller?
    • Har eleven adgang til synskompenserende hjælpemidler, eksempelvis:
      • Taktilt eller kontrastrigt måleudstyr
      • Tegnetavle
      • Geoboard
      • Taktile eller enkle og kontrastrige illustrationer
      • Konkrete geometriske figurer