Synscenter Refsnæs vidensfundament
Socialstyrelsen, 2020.
Målgruppebeskrivelserne indeholder beskrivelser af variationen og kompleksiteten i målgruppens problemstillinger og funktionsevne, herunder fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, psykiske vanskeligheder og sociale problemer med det formål at kunne fastlægge, hvilke specialiseringsniveauer de samlede indsatser skal være på. Der er tale om idealtypiske beskrivelser af målgruppen. Konkrete personers problemstillinger og funktionsevne ændrer sig typisk over tid, lige som deres behov for indsatser på forskellige specialiseringsniveauer kan ændre sig over tid.
Målgruppebeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde med Synscenter Refsnæs, IBOS og øvrige vidensmiljøer, fagpersoner og interessenter med ekspertise inden for målgruppen.
Børnene Først er en reform, som skal hjælpe børn, unge og deres familier i udsatte positioner. Hjælpen skal gives tidligere og med den rette indsats fra starten. Børns mistrivsel skal opdages og tages hånd om så hurtigt som muligt, så de rigtige indsatser sættes i gang, før problemerne vokser sig for store.
Som en del af Børnene Først er der vedtaget en ny hovedlov:
Barnets lov:
Barnets lov er en hovedlov, som samler alle reglerne for støtte til børn og unge, uanset om deres støttebehov har afsæt i sociale problemer, en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre udfordringer. Det overordnede formål med barnets lov er at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så de modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv.
Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024.
Link til hovedloven: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l93/20222_l93_som_vedtaget.pdf
Håndbog om barnets lov
Socialstyrelsen, 2023.
Håndbogen er et opslagsværk, der supplerer lovteksten og de tilhørende vejledninger. Håndbogen er målrettet rådgivere og ledere, der i det daglige arbejde skal anvende den nye lov til at støtte børn, unge og familier, men anbefales også til øvrige aktører herunder medarbejdere og ledere på udfører- og almenområdet, studerende m.v. Håndbogen gennemgår lovens centrale bestemmelser og beskriver, hvad de indebærer i den konkrete sagsbehandling og i samarbejdet med børnene, de unge og deres familier. Bestemmelserne præsenteres hovedsageligt i den rækkefølge, de optræder i loven, men der tages også højde for rækkefølgen af processer i sagsbehandlingen. Hensigten med håndbogen er at give et overblik, som afspejler kommunal praksis.
Link: https://sbst.dk/Media/638352178608064904/Ha%C2%B0ndbog%20om%20barnets%20lov_SBST_.pdf
Socialstyrelsen, 2022.
Socialstyrelsen har i september 2022 udsendt en landsdækkende central udmelding for punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsen er bekymret for, hvorvidt kommuner og regioner i tilstrækkelig grad koordinerer og samarbejder om at anvende og dermed opretholde det fornødne udbud af højt specialiserede punktskriftindsatser. Den centrale udmelding har til formål at sikre, det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud tilpasset udviklingen i målgruppens behov på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Socialstyrelsen, 2019.
Forløbsbeskriven præsenterer Socialstyrelsens faglige anbefalinger til tilrettelæggelse af højt specialiserede indsatser til børn og unge med sjældne handicap. Børn og unge med sjældne handicap er det et sær ligt vilkår, at der typisk er tale om en sammensætning af flere ofte alvorlige fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser og helbredsmæssige problemer. Det skaber et ekstraordinært stort koordinationsbehov samtidig med, at viden ofte er sparsom blandt de involverede aktører og kun findes få steder i landet.
Socialstyrelsen, 2020.
Forløbsbeskrivelsen indeholder Socialstyrelsens anbefalinger til kommunerne om tilrettelæggelsen af indsatserne til børn og unge i målgruppen og formidler aktuel viden om:
-hvilke udfordringer, der kendetegner målgruppen af børn og unge alvorlig synsnedsættelse
-de centrale faglige indsatser, der bedst sikrer udvikling og selvstændighed for målgruppen
- hvordan de centrale faglige indsatser koordineres og organiseres, så de tilsammen giver grundlag for den bedst mulige indsats
-den effekt, som evidensbaserede studier har påvist om de forskellige centrale faglige indsatser.
Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde mellem Synscenter Refsnæs, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt en række centrale eksperter og interessenter, herunder KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og relevante brugerorganisationer.
Synscenter Refsnæs, 2021.
De Udvidede Læringsmål repræsenterer de fornødne indsatser og faglige tilgange inden for specialpædagogik og undervisning, målrettet børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Metoden udgør en helhedsorienteret tilgang til synsrehabilitering og synspædagogik målrettet børnene og de unges aktivitet og deltagelse i de lege og læringsfællesskaber de indgår i. Målet er at de skal blive så dygtige og selvstændige som de kan ud fra deres individuelle forudsætninger og livsbetingelser.
Link: https://synref.dk/viden-og-udvikling/den-nationale-vejledning/metoden-de-udvidede-laeringsmaal/?L=0
Rehabiliteringsforum Danmark, 2022.
Hvidbogen giver en status på rehabilitering i dag og på hvad der er af væsentlige udfordringer på området. Forskellige rammebetingelser, opgaver, tilgange, referencerammer og sprog karakteriserer området. Hvidbogen belyser sammenhænge og organisering på tværs af enheder, sektorer og velfærdsområder. Ligeledes præsenterer hvidbogen en ny opdateret forståelse og definition af rehabilitering, som der er enighed om på tværs af sektorer, velfærdsområder og civilsamfund. Hvidbogen afsluttes med fem anbefalinger til fremtidens rehabilitering.
Lovende praksis er et begreb for de sociale indsatser, når der ikke er sikker viden om resultaterne, men som alligevel har en særlig god sandsynlighed for at skabe udvikling og velfærd for borgerne. Typologien dækker hele det specialiserede socialområde og består af 11 elementer, som vurderes at være karakteristiske for lovende sociale indsatser. Hvert af de 11 elementer konkretiseres via en række spørgsmål, der kan bruges som afsæt for vurdering og refleksion over en given social praksis. Spørgsmålene handler fx om, hvorvidt praksis er forankret i teori og aktuelt bedste viden, understøtter en fælles faglig refleksion, inddrager borgerne og løbende tilpasses.
Håndbog i lovende praksis
Rambøll Management Consulting, 2020.
Håndbogen er et redskab til at udvikle sociale indsatser på baggrund af elementer i en lovende praksis. Håndbogen giver inspiration til, hvordan arbejdet med at vidensbasere og videreudvikle indsats og praksis kan systematiseres til gavn for børn, unge, familier eller voksne, som er udsatte eller har et handicap.
Formålet med håndbogen er at understøtte den udvikling, der allerede er i gang på sociale tilbud og i andre kommunale indsatser. Den henvender sig til ledere og medarbejdere, der har det daglige ansvar for at udvikle og sikre kvaliteten af de sociale indsatser i kommuner og på sociale tilbud.
Link: https://sbst.dk/media/12445/H%C3%A5ndbog%20i%20lovende%20praksis%202020%20K3.pdf
Social- og Boligstyrelsen, 2023.
Rapporten beskriver, hvilke generiske kendetegn der i sammenhæng kan udgøre en højt specialiseret matrikelløs indsats. Afdækningen giver et billede af, hvad der karakteriserer indsatserne og de målgrupper, de er rettet imod og i sammenhæng med NATKOs tilbudsscreeningsmodel.
Herunder den væsentlige rolle i at bistå med bl.a. rådgivning, koordinering og opkvalificering af medarbejdere lokalt.
Link: https://sbst.dk/udgivelser/2023/matrikelloese-indsatser-paa-det-mest-specialiserede-socialomraade
Socialstyrelsen, 2021.
Det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde består af indsatser til målgrupper, der er meget små eller har så komplekse behov, at kommunerne hver for sig ikke har det fornødne underlag for at kunne udvikle og opretholde faglig specialviden. Der er behov for en særlig koordinering på tværs af kommuner og regioner med det formål at opnå den fornødne specialisering i tilbud og indsatser til målgrupperne. I publikationen beskrives de overordnede og generiske kriterier, der ligger til grund for Socialstyrelsens arbejde med at identificere, beskrive og analysere de målgrupper, tilbud og indsatser, der er omfattet af den nationale koordinationsstruktur.
Link: https://sbst.dk/media/16718/specialiseringsniveauer-i-den-nationale-koordinationsstruktur.pdf
Social- og Boligstyrelsen, 2023.
Vidensnotatet skaber et overblik over eksisterende virksomme metoder og tilgange på botilbudsområdet, men ser også på tværs af disse for at identificere fællesnævnere. Endelig kastes der et blik på andre væsentlige forudsætninger som medarbejderkompetencer og lederunderstøttelse.
Opdateret onsdag den 21. feb. 2024