Nyt afsnit i podcastserien, Et øjeblik – efterskolen kort fortalt
onsdag den 4. februar 2026
I seriens tredje afsnit møder vi to tidligere efterskoleelever, som ser tilbage på deres vej til efterskolen, hvordan det var at være en del af efterskolen og ikke mindst, hvad de har fået med sig. Derudover fortæller efterskolens afdelingsledere for skole og fritidsdel om muligheden for at besøge efterskolen og den gratis praktik forud for en beslutning om at blive elev på efterskolen.
Afsnittet er en del af Synscenter Refsnæs’ podcastserie, Et øjeblik – efterskolen kort fortalt. I serien møder du elever, lærere, pædagoger og ledelse, som deler deres erfaringer og fortæller om, hvordan vi arbejder målrettet med at understøtte den enkelte elev, så de får de bedste muligheder ud fra deres behov og synsmæssige funktion.
Podcastserien består af tre afsnit, der på forskellig vis giver et kig ind i efterskolelivet på Synscenter Refsnæs:
Afsnit 1: Skole og undervisning
Her sættes der fokus på efterskolens undervisning – herunder fag, de fysiske rammer, brugen af hjælpemidler, støtte i undervisningen og forberedelse til prøver.
Afsnit 2: Fritid og fællesskab
Dette afsnit handler om hverdagen uden for undervisningen – herunder fritidsaktiviteter, praktiske opgaver og oplevelsen af fællesskab.
Afsnit 3: Fra praktik til efterskole (udgives i februar)
I seriens sidste afsnit ser to tidligere elever tilbage på deres tid på efterskolen, og efterskolens afdelingsledere fortæller om den gratis praktik på efterskolen.
Podcasten udgives på Synscenter Refsnæs hjemmeside og Facebookside samt på Spotify.
Podcastserien giver et indblik i landets eneste efterskole for elever med alvorlig synsnedsættelse og kan være relevant for både unge, forældre og fagpersoner.

