Gå til indhold

Ny visuel oversigt over den danske 8-punkttabel

Synscenter Refsnæs har udarbejdet en ny visuel oversigt over den danske 8-punkttabel, som gør det lettere at orientere sig i punktskriftens tegn og symboler.

Oversigten bygger på Dansk Punktskriftsnævns officielle 8-punkttabel fra 2022, men er bearbejdet med fokus på overskuelighed og praktisk anvendelse. Tekniske koder er erstattet af Unicode-koder, tegnenes navne og funktioner er oversat til dansk, og farvekoder hjælper med at skabe et hurtigt visuelt overblik over de forskellige tegnkategorier.

Materialet henvender sig til fagprofessionelle, der underviser i eller arbejder med punktskrift, samt til forældre og pårørende til børn og unge med blindhed. Derudover indeholder publikationen supplerende forklaringer og illustrationer, som gør den lettere at anvende for personer uden erfaring med punktskrift.

I samme forbindelse vil vi også gøre opmærksom på Synscenter Refsnæs Punktforkortelser 2022 - Visuel quickguide til 6-punktsforkortelser. Den lille A5-guide er udviklet til fagpersoner og pårørende, som allerede kender det grundlæggende om punktskrift, men ønsker hurtigt at kunne slå forkortelser op i det daglige arbejde.

Begge materialer er frit tilgængelige og kan downloade via Mediateket eller herunder

Den danske 8-punkttabel 2022 - visuel oversigt over 8-punkttegnene med betegnelser

Punktforkortelser 2022 - visuel oversigt over 6 punktforkortelser