Sommerskolepodcasts 2025
Afsnit et - mandag den 30. juni 2025
I går mandag var der officiel åbning af årets sommerskole ved Synscenter Refsnæs. I år deltager 87 børn og unge med synsnedsættelse eller blindhed fra hele landet i en uge med fællesskab, bevægelse og kreative aktiviteter.
Vi glæder os til endnu en fantastisk sommerskole med sjove og gode minder.
Minisommerskole - mandag den 30. juni 2025
Hør også et klip fra årets minisommerskole, hvor blandt andet venskaber og kreative aktiviteter er et højdepunkt.
Afsnit to - tirsdag den 1. juli 2025
I afsnit to fortæller sommerskoledeltagere om tirsdag den 1. juli 2025 og dagens aktiviteter der blandt andet bestod af Judo, musik og bytur i varmen.
Afsnit tre - onsdag d. 2. juli 2025
Kystlivredning med Trygfonden ved Nyby Havn, tandemscykling med bl.a. landstræneren på paracykling, en bytur hvor flere fik brugt nogle af de lommepenge de havde fået med på sommerskole og ikke mindst optræden med sang og dans.
Onsdagen har budt på mange oplevelser, hør nogle af deltagerne fortælle om dagen i tredje afsnit fra årets sommerskole 2025.
Afsnit fire del et - torsdag d. 3. juli 2025
I første del af torsdagens afsnit kan du høre om sten saks papir, et besøg mere af populære heste som man kan få en ridetur på, tandemcykling med professionelle piloter, goalball og et besøg hos Materialeproduktionen hvor Bo der er grafiker giver en rundvisning.
Afsnit fire del to - torsdag d. 3. juli 2025
Torsdag betyder at slutningen på sommerskolen nærmer sig og alle deltagere samles derfor til fest. Hver gang en sommerskole slutter er der nogle deltagere der har været med for sidste gang. I år er det hele syv elevers sidste år på sommerskole - vi har sat spor i hinandens liv og nu skal de ud i ungdomslivet.
I dette afsnit kan du høre sommerskoleleder Annette takke for årets sommerskole og ønske held og lykke, ligesom du kan høre Gustav der netop har dimitteret fra 9. klasse fortælle om hans oplevelser på sommerskolen siden hans første besøg i 2017.
Afsnit fem - fredag d. 4. juli 2025
I fredagens afsnit kan du høre klip fra triatlon og overrækkelse af medaljer, inden det blev tid til kram, afsked og tak for dette års sommerskole.
Opdateret søndag den 6. jul. 2025