Velkommen til kursus-, udrednings- og konsulentafdelingen
Vi holder kurser, laver udredninger og yder konsulentbistand til børn og unge, der er tilmeldt synsregistret.
Vi tilbyder:- Kurser for børn/unge og deres forældre
- Kurser for lærere og pædagoger, der arbejder med synshandicappede børn
- Psykologiske undersøgelser, pædagogiske observationer, praktiske synsafprøvninger og it-afprøvninger
- Konsulentbistand i enkelte kommuner og i Grønland
Hvad lægger vi vægt på?
- At give synshandicappede børn/unge og deres forældrene relevante tilbud
- At uddanne, rådgive og vejlede pædagoger og lærere i at arbejde kvalificeret med et synshandicappet barn
- At give barnet/den unge redskaber til at begå sig i hverdagen
Pædagogiske metoder
- Synspædagogik (synskompenserende metoder med udgangspunkt i det enkelte barns synsproblemer)
- Specialpædagogik (udvikle tilbud med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og begrænsninger)
- Neuropædagogik (give børn med specifikke vanskeligheder mulighed for at kompensere for disse ved at udnytte deres stærke sider)
- ADL- og mobility
Faste aktiviteter
Kursusplanen er fastlagt et år frem. Du kan læse mere om de forskellige kurser i vores kursusplan.
Kurserne for børnene/de unge består af faglige og sociale aktiviteter. De planlægges og gennemføres i samarbejde mellem kursusafdelingens pædagoger og læreruddannede kursustilrettelæggere.
De individuelle udredninger er oftest tværfaglige og tilrettelægges af psykologen på baggrund af indstillinger fra de kommunalt eller regionalt ansatte synskonsulenter.
Hvad kan du forvente?
- Høj syns- og specialfaglighed
- At tilbuddene tilrettelægges i forhold til de enkelte børnegruppers behov
- Højt serviceniveau
- Engagerede medarbejdere, der brænder for deres job
- Ærlige og troværdige medarbejdere
Hvad forventer vi?
- Et tæt samarbejde med forældre og børn/unge og de kommunalt/regionalt ansatte synskonsulenter.
Kapacitet
Kursusholdenes størrelse er tilpasset kursernes emne og formål. Kursuslederen foretager i samarbejde med kolleger en vurdering af, hvem der kan optages på de enkelte kurser. De børn, der ikke optages får, hvis det er muligt, et alternativt kursustilbud.
Udredninger og afprøvninger vurderes af psykologen i samarbejde med andre specialister og den synskonsulent, der har indstillet til udredningen.
Facilitet
Synscenter Refsnæs er synsvenligt indrettet.
Kursusafdeling Stausgård består af en rød afdeling, der primært benyttes til småbørnskurser, en blå afdeling, der primært benyttes til skolekurser og en grøn afdeling, der bruges af forældre, der ledsager deres børn til afprøvninger.
Der er mulighed for overnatning i både familieværelser og enkeltværelser. Ikke alle værelser har eget bad og toilet.
Personale
Personalet består af en områdeleder, 8 pædagoguddannede synskonsulenter, 5 læreruddannede synskonsulenter, 2 psykologer, 4 servicemedarbejdere
Kontakt
Områdeleder Søren Schytt
Tlt: 59 57 0295, mobil 29 26 83 47
E-mail: soesc@regionsjaelland.dk
Andet
Vi kan også, mod betaling, tilbyde specialtilrettelagte kurser, temadage, workshops og andet. Disse kan enten foregå på Refsnæs eller lokalt.






Kystvejen 112
