Du er her: Forside > Rådgivningsområdet > Spielmeyer-vogt teamet...

Velkommen til spielmeyer-vogt teamet / VISO kontrakter

Synscenter Refsnæs har indgået leverandøraftale med VISO om

  • Spielmeyer-Vogt teamets ydelser,
  • tværfaglig udredning for børn/unge med Spielmeyer-Vogt sygdommen,
  • psykologisk rådgivning i forhold til specialiserede og komplicerede problemstillinger i relation til blindfødte enkeltintegrerede børn i alderen fra fødsel til 6 års alderen,
  • rådgivning til professionelle i forhold til undervisningens tilrettelæggelse, og relevantpædagogik i relation til blinde og stærkt svagsynede småbørn og skolebørn.

Hvad beskæftiger vi os med?

Tværfaglig udredning for børn/unge med Spielmeyer-Vogt sygdommen indeholder neuropsykologisk undersøgelse, vurdering af barnets funktionelle syn og sansemotorisk vurdering. Resultaterne af udredningen bliver præsenteret for forældrene og konsulenten og bliver samlet i en pædagogisk handleplan som forældrene modtager skriftligt. Indstilling til udredning sker gennem konsulenten i Spielmeyer-Vogt teamet.

Psykologisk rådgivning i forhold til specialiserede og komplicerede problemstillinger i relation til blindfødte, enkeltintegrerede børn fra fødsel til 6 års alderen.

Ydelsen henvender sig til forældre samt til medarbejdere, der arbejder med et blindt barn f.eks. dagplejere, pædagoger, synskonsulenter for småbørn.

Psykologisk rådgivning indeholder observation i hjemmet, i institution eller dagpleje. Efterfølgende modtager forældre, medarbejdere og synskonsulent rådgivning om forløbet og forslag til det fremtidige arbejde. Rådgivning og forslag til det fremtidige arbejde bliver samlet i en rapport, som forældrene modtager skriftligt.

Indstilling til psykologisk rådgivning sker gennem VISO eller gennem egen synskonsulent for småbørn.

Rådgivning til professionelle i forhold til undervisningens tilrettelæggelse, og relevant pædagogik i relation til blinde og stærkt svagsynede småbørn og skolebørn.

Rådgivningen henvender sig til professionelle, der i undervisningssammenhæng arbejder med et blindt eller stærkt svagsynet barn i alderen 0 – 18 år, og tager sigte på rådgivning om tilrettelæggelse af undervisning og relevante pædagogiske valg.

Indstilling til rådgivning sker gennem VISO eller gennem egen synskonsulent.

Personale

VISO-ydelserne varetages af Synscenter Refsnæs’ højt kvalificerede medarbejdere. Der er tilknyttet en neuropsykolog, psykolog med speciale i blinde småbørn, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger og speciallærere.

Kontakt

Teamkoordinator Anne Hamann
Tlf: 20 46 25 67
E-mail: aehm@regionsjaelland.dk

Andet

Synscenter Refsnæs leverer ovennævnte ydelser uden udgift for den, der retter henvendelse.