Forventninger til god ledelse på Synscenter Refsnæs
Kodeks for god ledelse i Region Sjælland er følgende:
- Jeg påtager mig mit lederskab
- Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af
- Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg er en del af
- Jeg skaber en organisation, hvor vi møder borgeren i øjenhøjde
- Jeg kommunikerer klart om politiske og administrative beslutninger
- Jeg udøver meningsfuld styring for at skabe bedre resultater
- Jeg skaber fællesskab på arbejdspladsen og profilerer os i omverdenen
- Jeg skaber trivsel og et godt arbejdsliv for den enkelte
- Jeg skaber rum for refleksion og innovation
- Jeg reflekterer over og udvikler mit lederskab
- Jeg ser min organisation som en del af en mangfoldig verden
Inden for disse rammer er forventningerne til ”god ledelse” på Synscenter Refsnæs formet af centerledelsen med efterfølgende diskussion og bearbejdning i Lederforum og med henblik på senere præsentation og diskussion i MED.
Der er formuleret følgende ”Forventninger til god ledelse på Synscenter Refsnæs”:
- Dedikeret og lyst til ledelse
- Relationel forståelse og befordrende humor
- Motiveres af mange fagligheder og af fokus på helheden
- Strategisk fokus og respekt for kerneydelsen
- Initiativ, handling og beslutning
- Delegation, dialog og tillidsvækkende sparring
- Sikre ansvar og konsekvens
- Loyalitet
- Relevante synsfaglige kompetencer
Med afsæt i diskussionerne på Lederforums seminar den 18. og 19. maj 2009 kan der uddrages følgende essens og praktiske betydning af de enkelte forventninger:
Dedikeret og lyst til ledelse
Lyst til ledelse ligger i personligheden og er hele fundamentet for at varetage en ledelsesfunktion på Synscenter Refsnæs
Lederen
- udstråler lyst til ledelse og motiveres af lysten til at gøre en forskel – for hele Synscenter Refsnæs, herunder medarbejderne og brugerne
- er tydelig i forhold til omgivelserne og ”klar i spyttet”
- tager naturligt teten, når det er nødvendigt
- har klare værdier, der afspejles i handlingerne og beslutningerne
- Sikre, at medarbejderne føler, at deres arbejde har mening og værdi
Relationel forståelse og befordrende humor
Relationel forståelse er en grundlæggende egenskab hos enhver leder på Synscenter Refsnæs
Lederen
- interesserer sig for sine medarbejdere og kolleger
- er konstant opmærksom på stemninger og relationer og handler derpå
- tager ansvar for at finde afstemte og konstruktive løsninger i konfliktsituationer
- demonstrerer i de vanskelige situationer evne til at tilsidesætte egne følelser
- formår at anvende humor og selvironi som middel til at løse op for vanskelige og følelsesmæssige situationer
- har fokus på at finde fælles løsninger uden at skabe vindere og tabere
Motiveres af mange fagligheder og af fokus på helheden
En leder, som søger job på Synscenter Refsnæs, skal synes om og kunne trives med den udfordring, at der er mange forskellige fagligheder, og skal kunne se Synscenter Refsnæs som en helhed. Det skal være motiverende, at faglighederne ligger på samme matrikel.
Lederen
- opsøger og forstår at nyttiggøre det potentiale, som kun kan rummes af mødet mellem mange fagligheder
- finder naturligt løsninger, der netop afspejler denne mangfoldighed. Svømmehal og legeplads er eksempel på, at mange fagligheder er inde omkring beslutninger af, hvordan de skal etableres.
- fremmer en kultur, hvor mange fagligheder opfattes som en stor ressource
- giver mulighed for åben og fælles dialog, sparring og udvikling på tværs af fagligheder
Strategisk fokus og respekt for kerneydelsen
Lederen
- sætter sit præg på den strategiske udvikling af Synscenter Refsnæs
- har konstant fokus på at formidle sammenhæng mellem de strategiske mål og den daglige opgaveløsning
- sætter fokus på udvikling af organisationen, medarbejderne og fagligheden med afsæt i en sikker forståelse og formidling af kerneydelsen
- sikrer en løbende afklaring og afstemning af, hvad der er kerneydelsen
- er garant for, at enhver opgaveløsning og enhver udvikling kan kobles til kerneydelsen
Initiativ, handling og beslutning
Lederen
- ved, at en initiativrig leder giver initiativrige medarbejdere, og at dette skaber det bedste fundament for en dynamisk, levende og spændende arbejdsplads for alle
- er rollemodel og eksponent for en kultur, hvor initiativ, handling og beslutning anerkendes
- skaber rum til en gensidigt udfordrende dialog samt plads til fejl og læring
- demonstrerer en veludviklet organisatorisk forståelse og situationsfornemmelse
- har blik for de sammenhænge, hvor nye initiativer naturligt skal kanaliseres hen, så de kan omsættes i beslutning og handling
- engagerer sig og handler af egen drift, også på de svære ting
Delegation, dialog og tillidsvækkende sparring
Lederen
- har sit ledelsesfaglige fundament i orden og vedligeholder det i en ledelsesstil med fokus på dialog og sparring
- er drevet af ambitionen og ønsket om stadig udvikling på vegne af den enkelte medarbejder
- skaber via dialog og sparring et fundament for, at den enkelte medarbejder føler tryghed og tillid som grundlag for at påtage sig ansvar og træffe beslutninger i den daglige opgaveløsning
Sikre ansvar og konsekvens
Lederen
- sikrer, at der aldrig er tvivl om ansvaret for en opgave, om rammerne og om prioriteringerne
- følger op på opgaveløsningen
- er åben for at blive klogere og gøre nye erfaringer, som kan gøre beslutninger bedre
- afsøger og tydeliggør konsekvenserne af beslutninger og handlinger
- træffer i vanskelige situationer de nødvendige beslutninger med passende konsekvens
- formidler vanskelige beslutninger og konsekvenser på en respektfuld og tydelig måde
Loyalitet
Lederen
- skal i lederforum kunne tage konfronterende diskussioner, men inden mødet er slut, skal der være enighed om formidling.
- formidler såvel beslutninger som de bærende hensyn præcist og loyalt
Relevante synsfaglige kompetencer
Lederen
- Skal tilegne sig relevante synsfaglige kompetencer i relation til kompetenceudviklingsplanens 4 niveauer






Kystvejen 112
